Kinetiske kæder – torsdag d. 2. august 2012

I exceptionelle tilfælde når mændenes servehastigheder op omkring 250 km/t. Den absolutte rekord på 264 km/t tilhører ifølge Wikipedia Samuel Groth, som satte den i år i en challenger-turnering i Busan i Korea. Måske mere bemærkelsesværdigt er det, at kvinderne ofte når over 200 km/t, og på listen over hurtige servere finder man piger, som ikke er specielt pumpede, f.eks. Julia Görges og Ana Ivanovic. Måske har nogen af jer har fået målt jeres serv. Jeg har fået målt min, og den er sjældent over 140 km/t, selvom jeg er en stor fyr. Jeg er altså ikke i nærheden af at serve så hårdt som en god damespiller. Det er pinligt men sandt.

Pointen med alt dette er, at det handler meget mere om teknik end om styrke. Naturligvis skal der muskelkraft til at accelerere armen og ketsjeren op i hastighed, men musklerne behøver ikke at sidde i arm eller håndled, og de behøver ikke at være specielt stærke. De skal bare koordineres rigtigt.

Teorien for alle typer slag- og sparkebevægelser hører hjemme i et område, der hedder kinetiske kæder. Kinetik er læren om kræfter og deres virkning. En kinetisk kæde er en række af segmenter, der er forbundet af led som f.eks. armen eller benet. Pointen med en kinetisk kæde er, at det yderste segment, f.eks. en hånd eller en ketsjer, på et tidspunkt i bevægelsen skal bevæge sig meget hurtigt. Det kan man opnå med lille muskelkraft, hvis man har tunge segmenter i starten af kæden, f.eks. en overarm, lette segmenter i slutningen af kæden. Så er princippet, at man først bygger energi op i de tunge segmenter og siden får denne energi til at vandre gennem leddene til de lette segmenter. Ideen er nu, at et let segment skal bevæge sig meget hurtigere for at indeholde den samme energi som et tungt segment, så hastigheden øges i de stadigt lettere segmenter efterhånden som energien vandrer ud mod enden af kæden.

Dette kan ske med lille muskelkraft, hvis to forudsætninger er opfyldt. For det første skal man have lov til at bruge lang tid til at bygge energien op i de tunge segmenter. Hvis man har lang tid til det, behøver musklerne ikke at være så stærke. Derfor forsøger man i tennis at fremelske store bevægelser og tidlig forberedelse i grundslagene. Det giver musklerne god tid til at udføre deres arbejde. For det andet skal man få overførslen af energi fra de tunge til de lette segmenter til at ske gennem leddenes reaktionskræfter snarere end via musklerne, som spænder over de samme led. Det kan kun ske, hvis bevægelsen koordineres på en ganske bestemt måde.

For at forstå denne koordinering af bevægelsen kan man tænke på en lang pisk. Det er den perfekte kinetiske kæde. Den er slatten og har ingen muskler, som kan skabe bevægelse. Men den er tung for inden og let i spidsen, og hvis man bevæger håndtaget på en bestemt måde, kan man få spidsen til at bevæge sig så hurtigt, at den gennembryder lydmuren med et skarpt knald. Det sker, fordi denne helt bestemte bevægelse får energien til at vandre fra håndtaget til spidsen af pisken.

Næsten alle hurtige sportsbevægelser er baseret på dette princip. Slag med ketsjere i badminton, squash og tennis, fodboldspark, kast i baseball og så videre. Man kan svinge pisken på mange måder, som ikke skaber det skarpe knald med spidsen, men én bestemt eller nogle få bestemte bevægelser har denne virkning. Det er det samme med en tennisserv eller andre slag for den sags skyld. Hvis der er tid til at bygge energien op, og hvis man koordinerer bevægelsen rigtigt, så kan man serve 200 km/t.

Gode servere starter bevægelsen helt nede i benene. Benene har store muskler og kan sætte den tunge overkrop i bevægelse. Selvom den ikke bevæger sig så hurtigt, indeholder den alligevel en hel den energi, fordi den er så tung. Denne energi vandrer med den rigtige bevægelse gennem skulderen til overarmen, videre gennem albuen til underarmen, og gennem håndled og hånd til ketsjeren. Dårlige servere som mig kan ikke finde ud af al den koordination af ben- og kropsbevægelser. Jeg bruger ikke benene ret meget og får derfor ikke bygget ret meget bevægelsesenergi op i kroppen, og derfor server jeg ikke meget mere end 140 km/t, selv på en god dag, og kommer næppe nogensinde til det. Jeg er ikke en kvindagtig svækling – jeg er bare en klovn til at koordinere mine bevægelser.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s