Lige i rusen – mandag d. 11. februar 2013

I dag gik arbejde og fornøjelse op i en højere enhed. Min kollega, Mark de Zee, var blevet kontaktet af vore samarbejdspartnere på Panum-instituttet om et forsøg med tennisserv. Københavnernes forsøgsudstyr er ikke hurtigt nok til tennis, men det er AAUs mere moderne system. Der er tale om et såkaldt motion capture-system, hvor adskillige synkrone videokameraer følger bevægelsen af et sæt optiske markører i tre dimensioner. Hvis man fastgør markørerne til en servende tennisspiller, så får man optaget servebevægelsen i stor detaljerigdom, og det kan bagefter analyseres på en masse måder. Vores system kan klare 500 Hz, og det er lige præcis nok til tennis.

Mark og jeg har snakket mange gange om at optage noget tennis, så henvendelsen fra vore gode venner fra Panum så ud til at være en god mulighed for at få nogle forsøgsresultater i kassen.

For at være sikker på gode data, havde jeg fået vores egen studerende og Aalborgs bedste server, Mikkel Østergaard, til at stille op som forsøgsperson. Det var nu ikke strengt nødvendigt, viste det sig, for Københavnerne stillede op med en elitedivisionsspiller, Joakim Bay Simonsen, fra Gentofte. Med to meget kapable forsøgspersoner fik vi optaget bevægelsesdata på 10 slicede server og 10 kickserver fra hver.

Mark havde i al hast skaffet et net i weekenden, som skulle fange bolden og skåne det kostbare laboratorieudstyr for skader fra flyvende bolde. Det var et net af den slags, som man lægger over jordbærrene om sommeren, og det er jo lidt tyndt i det, men vi hængte det op i tre lag og tænkte, at det nok var rigeligt til at fange boldene.

Det var det ikke. I løbet af de første få slag, havde Joakim slået lige igennem det første lag net, og inden han var færdig, var der også hul i det andet lag. Mikkels sidste to server gik rent igennem alle tre lag samt et rullegardin og havde nær smadret et vindue i laboratoriet. Det slår altså hårdt, de drenge. Her er en video af Mikkels serv:

http://youtu.be/2wIdP2u_JGQ

Vi optog nogle få timer, men det vil tage måneder at behandle data. Så det varer nogen tid, før vi kan se, resultaterne.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s