Piskesmæld – mandag d. 5. november 2012

Jeg har haft for travlt de seneste dage til at få skrevet min tennisblog. Men i dag kommer der lidt biomekanik.

Jeg har lånt en meget interessant bog af Mikkel Vernstrøm: Ivancevic et al.: Paradigm Shift for Future Tennis. Bogen er interessant, fordi den hævder at tage angribe tennisspillet fra en videnskabelig synsvinkel. Det er en delvist rigtig påstand, selvom bogen indeholder mange helt udokumenterede udsagn.

Der, hvor bogen bliver interessant, er i dens opgør med de mange dogmer, der omgiver tennisspillets teknikker. Specielt tager bogens behandling af slagteknikker udgangspunkt i forståelsen af den kinetiske kæde, som jeg selv i al beskedenhed har beskrevet i denne blog. I en kinetisk kæde bygges bevægelsesenergi op i for inden i kæden og transporteres og opkoncentreres derefter i de yderste dele. Bogen observerer, at det er en kendsgerning, at hårde tennisslag kræver en kinetisk kæde, og at dette faktum harmonerer dårligt med dogmer om, at det ene, det andet eller det tredje led i armen eller hånden skal holdes stift under afviklingen af slaget. Det er nemlig sådan med en kinetisk kæde, at den fungerer bedre, jo flere led, den har til rådighed.

Det har jeg selv påpeget adskillige gange i diskussioner med diverse trænere, som helt sikkert har fundet mig enormt irriterende, så det er rart at få støtte fra nogen, som måske har mere at have det i end jeg selv; det er jo svært for en relativ nybegynder at diskutere med trænere, som har lang erfaring og fine kurser. Forfatterne til denne bog eksemplificerer deres påstand med teknikkerne brugt af Roger Federer og Pete Sampras, som begge er kendte for relativt korte aftræk og betydeligt ”snap” i bevægelsen. Slaget skal smælde som en pisk.

Lige i øjeblikket vil jeg gerne supplere med mine egne syn på sagen, som sagtens kan være forkerte, men er helt i tråd med Ivancevic et al.:

  1. Man skal bruge så mange som muligt af kroppens frihedsgrader i slaget. Målet er at maksimere ketsjerhovedets fart præcist i det øjeblik, hvor det rammer bolden. Hastigheden før og efter sammenstødet spiller ingen rolle. Der er dog visse hensyn, som kan gøre det fornuftigt at begrænse bevægeligheden af visse led i visse dele af slaget:
    • Beskyttelse af organismen mod skader.
    • Territoriale begrænsninger, som skal forhindre forskellige dele af kroppen i at kollidere med hinanden.
    • Ønsket om ikke at have for meget rotation af ketsjeren i træføjeblikket, fordi det giver stor usikkerhed på slagretningen.
    • En stor forbevægelse kan være en måde at bygge energi op i slaget, men fokus er på høj ketsjerhastighed i træføjeblikket. Man skal ikke have forbevægelse for forbevægelsens skyld.
    • Et slag ført igennem bolden kan være tegn på, at man ikke har nedbremset ketsjeren før træffet, men der er ingen grund til efterbevægelse for efterbevægelsens skyld. Bolden kan ikke mærke, hvad ketsjeren laver, efter de to har forladt hinanden. Koncentrationen af energi i ketsjeren i en kinetisk kæde kræver, at man tager energien fra de proksimale segmenter, altså fra hånd, underam, overarm, skulderkompleks. Det betyder naturligvis, at de mister hastighed og dermed ikke har så meget tilbage at køre videre med efter træffet.
    • Slaget er underkastet nogle naturlove, som handler om impulsbevarelse. Summen af impuls i bold og ketsjer lige før træffet er den samme som lige efter træffet. Hvis vi gerne vil give bolden maksimal hastighed efter træffet, så betyder det, at den skal have så stor en del som muligt af den fælles impuls. Det betyder så igen, at ketsjeren skal have så lidt som muligt af den fælles impuls, og dermed tabe så meget hastighed som muligt i træffet.

Den sidste pointe skal man passe på ikke at overfortolke, for spilleren har ingen mulighed for at kontrollere impulsoverførslen i de få millisekunder, som selve træffet varer. Det forholder sig sådan, at hvis noget tungt (ketsjeren) rammer noget let (bolden), så vokser boldens hastighed efter træffet med forskellen i masse mellem ketsjer og bold, og ketsjeren taber forholdsvis mindre af sin hastighed. Derfor kan en stor efterhastighed af ketsjeren også være et tegn på, at den har haft meget tyngde i forhold til bolden. Men alt dette er forud bestemt i det øjeblik, hvor de to rammer hinanden. Det gør hverken fra eller til, hvis man efter træffet bruger sin muskelkraft til at fortsætte ketsjerens acceleration ”gennem” bolden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s