Sjov videnskab – lørdag d. 13. april 2013

På AAU er vi ved at forberede en række forsøg, hvor vi vil afkode mekanismerne i sammenstød imellem ketsjer og bold. Til formålet har vi en stor luftkanon, som kan skyde med tennisbolde, og vi har et ekstremt hurtigt kamera, som til dette forsøg optager med 20.000 billeder per sekund. Vi har filmet et lille pilotforsøg her:http://youtu.be/4lzLWWBvngc.

Som man kan se på denne video, er der tale om en meget hård kollision, som sprænger en streng i ketsjeren. Sådan skal det ikke være i de rigtige forsøg, men vi har faktisk lidt problemer med at få kanonen til ikke at skyde for hårdt. I denne video skyder den med ca. 360 km/t og rammer ketsjeren under en vinkel på ca. 45 grader.
Udover at det altid er fedt at smadre ting og se det bagefter i superslow, så har forsøget også et konstruktivt formål. Man skaber spin i bolden ved at vinkle ketsjeren i forhold til boldens bane. Man kan opdele ketsjerens hastighed i forhold til bolden i en vinkelret del, som kun giver fart, og en tangentiel del, som giver spin og fart, men ikke så meget fart som den vinkelrette del. Spørgsmålet er dog, hvor meget fart man taber ved den tangentielle del, og om der kan være aspekter i ketsjerens og strengenes design, som påvirker tabet af fart.
På videoen kan man se, at strengene trækkes rigtigt meget sidelæns, og af de faktisk også slår tilbage igen. Hvis man ser godt efter, er det også tydeligt, at bolden deformeres ”sidelæns”, idet den accelereres op i spin. Disse to aspekter er meget interessante, fordi de forklarer forskelle mellem strenge, bolde, ketsjere og slagteknikker, og de åbner mulighed for, at man kan opnå mere spin i bolden, end ketsjerens hastighed umiddelbart giver anledning til.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s