Tennisterminologi – onsdag d. 7. november 2012

Det er helt skidt med tennis for tiden: Ingen tennis i dag pga. mangel på baner, og ingen tennis torsdag og fredag grundet udlandsrejse. Nå, men det kan give mit håndled mulighed for at komme sig. Mit stadigt og gradvist skiftende baghåndsgreb har vist sig at være en hård belastning for håndleddet, specielt i servereturneringerne. Det skyldes, at det nye greb får ketsjeren til at danne en ret vinkel med underarmen, og det giver vrid i håndleddet, når en hård bold rammer ketsjeren.

I stedet vil jeg skrive lidt om noget af terminologien i tennis. Jeg kan huske, at jeg for mange, mange år siden, da sportsjournalister endnu var vidende mennesker, hørte en udredning i radioen af John Idorn om de mange mærkelige udtryk, som tennis betjener sig af. Er det ikke underligt, at nul hedder love? Jeg kan huske, at John Idorn lang tid før Internettets tid havde fundet ud af, at mange af de underlige termer stammer fra fransk, selvom spillets oprindelse var i England. Jeg har spurgt nogle af mine franske venner, om det kan passe, at deuce er et fransk ord. Det benægter de hårdnakket, men det skulle de måske ikke have gjort.

Lad os se lidt på sagen:

Love har intet med kærlighed at gøre, men derfra hører enigheden op.

  • Den mest almindelige fortolkning er, at det refererer til l’œuf, som på fransk betyder ægget og symboliserer det runde nul.
  • Men nogle mener, at love kommer fra l’heure – timen – uden at jeg har kunnet finde en fornuftig begrundelse for den forklaring. Måske er det fordi en hel time er hele vejen rundt på uret.
  • Endelig mener nogle, at termen stammer fra hollandsk: iets voor lof doen, som skulle betyde at gøre noget uden betaling. Det sidste understøttes, så vidt jeg husker, af John Idorns forklaring, som kommer længere nede.

Verdens sejeste adresse på en web-side er i øvrigt www.lovemeansnothing.org. Prøv den!

Der er mindst tre mulige forklaringer på det underlige tællesystem i partierne, 15, 30, 40, parti.

  • Den ene forklaring er, at man brugte en urskive til at vise stillingen i partierne. Ved første point flyttedes viseren til 15, ved andet point til 30, ved tredje point til 45, og ved fjerde point hele vejen rundt. Men så havde man problemet med, at et parti skulle vindes med to overskydende point. For at løse det problem blev 45 til 40. Ved stillingen fordel blev viseren flyttet til 50, og vandt man sit fordelspoint, så kom viseren hele vejen op.
  • Den anden forklaring er den, som John Idorn gav i radioen. Den handler om nogle gamle, franske mønter, som man puttede i en hat for hvert point. Den første mønts værdi var 15. Ved næste point lagde man én mere i hatten, og så havde man 30. Ved næste point igen lagde man en mønt med værdien 10 i hatten, og så havde man 40. Det passer godt med John Idorns forklaring, idet ingen mønter i hatten er gratis.
  • Den sidste mulighed er også af fransk oprindelse. Tennis havde en forfader før den franske revolution i 1789, som hed jeu de paume og var en slags tennis spillet ved at slå til bolden med hånden på en bane som var 90 fod lang, altså 45 fod på hver halvdel. Når man vandt første bold, gik man 15 fod frem på banen og ved næste bold endnu 15 fod. Hvis man vandt den tredje bold, var der kun plads til at rykke endnu 10 fod frem.

Et andet underligt udtryk er ”Let”, som bruges, når man skal spille en bold om. Det sker naturligvis oftest ved en serv, som strejfer nettet og lander i servefeltet, men det gælder for så vidt hver gang, man af den ene eller anden grund spiller et point om. Her er der også adskillige forskellige forklaringer at finde:

  • Let er en simplificeret engelsk udgave af det franske ord filet, som betyder net. Her har det altså noget at gøre med at ramme nettet.
  • En alternativ forklaring er, at ordet stammer fra et gammelt engelsk verbum, letten, som betyder at forhindre. Her er der altså tale om, at noget har forhindret pointet i at blive spillet korrekt, f.eks. en bold, som kommer ind fra banen ved siden af, og at man derfor spiller pointet om.
  • Endelig kan jeg huske at have hørt den simple forklaring, at ordet simpelthen betyder ”Let’s play the point again”. Jeg ved, at engelsktalende tennisspillere har det med at bruge underlige forkortelser. Mange siger f.eks. ”five four” i stedet for ”fifteen fourty”, eller ”add out”, hvis servemodtageren har fordel.

Og hvad så med deuce? Her er der faktisk også flere forklaringer, men de tager alle udgangspunkt i, at deuce er afledt af deux, det franske ord for tallet to. Deuce på engelsk bruges også for to-siden på en terning eller toeren i et kortspil.

  • Den ene forklaring er, at betegnelsen kommer fra ” ‘à deux le jeu”, som betyder, at partiet tilhører begge spillere.
  • Den anden forklaring er, at ved stillingen deuce skal man spille først til to vundne bolde i træk.

Jeg hører gerne om alternative forklaringer, som folk måtte have.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s