Fremgang og nye skader – Lørdag d. 1. juni 2013.

Jeg havde egentlig to hårde singler planlagt i dag, men formiddagens kollision med Thomas Szulevicz’ hårde forhånd regnede desværre væk. Tilbage var en kamp her til eftermiddag mod Henrik Kristensen, som jeg aldrig har vundet over. Sidst vi spillede var for et par uger siden, og det resulterede i den håndledsskade, som jeg siden har moslet med. Nu er skaden stabiliseret af en skinne, og formkurven er for opadgående, så jeg havde gode forhåbninger til dagens kamp.

Det skulle vise sig at være berettiget, for det blev en meget tæt og langvarig affære. Vi skiftedes til at bryde hinandens serv, hele seancen endte med 3-6, 6-4, 4-6 i Henriks favør efter 2½ time. Med til historien hører, at jeg var et mulehår fra 5-5 i tredje sæt med mange breakbolde og tabte til slut på en uheldig bold, der ramte en linje og hoppede helt væk fra mig.

Nu har en ny skade så vist sig: Jeg har i længere tid haft en lille smerte i venstre side af brystet. Jeg har haft den før og har også været ved læge, for det kunne måske være noget hjerteproblem af en art. Men lægen kunne ikke finde noget galt med mit hjerte og sagde, at det var en muskelskade. Sådan føles det også. Den sidder for oven på venstre bryst, og den gør ondt, når man trykker på den. Den gør også ondt, når jeg spiller, og specielt, når jeg skal serve. Det er bare lidt mærkeligt, at det er i venstre side, for jeg spiller jo med højre arm, og den venstre bruges mest til at holde balancen med og kaste bolden op.

Jeg vover en opdatering med formkurven. Jeg er ret godt tilfreds med at spille næsten lige op med Henrik, og forhåbentlig er den nye skade ikke alvorlig.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s