Dræberinstinktet – mandag d. 3. juni 2013.

Titlen handler om noget, som jeg mangler men har brug for. Det kommer ingen steder bedre til udtryk, end når jeg spiller mod defensive spillere. I dagens Liga Pouf-kampe mod Oliver Gunvald kunne jeg godt have bugt lidt mere af det. Først på sæsonen tabte jeg for første gang en kamp til den unge mand, og selvom han er blevet meget bedre, havde jeg ikke regnet med, at det skulle ske igen.

Det startede også planmæssigt med sejr på 8-3 i første kamp, og jeg kom foran med 3-1 (tror jeg nok) i anden kamp. På det tidpunkt har Oliver vist tænkt, at nu skulle der ske noget andet. Knægten er jo taktisk begavet. Han begyndte at satse konsekvent på ballonbolde, som alle læsere af denne blog vil vide kan tage livet totalt af mit spil. Jeg hang i med nød og næppe til 7-7, hvor man efter reglerne skal spille tiebreak. Her kom jeg frem til to matchbolde, men Oliver overlevede dem og vandt kampen med 8-7.

Nu lugtede den unge mand blod og foreslog endnu en kamp, selvom vi havde spillet det meste af to timer. Jeg tænkte, at nu var jeg nødt til at gøre noget andet, hvis det ikke skulle gå galt igen. Oliver havde god længde og ingen fart på alle sine balloner, og det var for svært for mig helt nede fra min egen baglinje at slå igennem ham. Her kommer dræber-instinktet ind i billedet.

Sidste oktober i Tyrkiet spillede jeg en kamp mod Troels Klausen fra Aarhus 1900, som helt udramatisk gennembankede mig. Metoden var, at han stille og roligt drev mig rundt på banen, indtil jeg var nødt til at sende en høj bold tilbage. Hver høje bold gik han frem til og smashede stensikkert ned. Ikke ret hårdt, men altid udenfor min rækkevidde. Det kan for pokker da ikke være så svært. Hvis man står midt på banen og kan tage bolden i 2½ meters højde, så er vinduet, som man kan smashe ned i, jo kæmpestort. Det må være medicinen mod ballonbolde.

Som sagt, så gjort. Selvom jeg slog en del bolde ud, kom jeg lynhurtigt foran med 7-0, og Oliver var ikke specielt glad for situationen. Han indså på dette tidspunkt, at han måtte skifte taktik igen, så han begyndte at slå passérslag, når jeg gik frem, og han vandt de næste fire partier, før jeg tog kampen hjem med 8-4.

Hvad man man så lære af det? Jeg er nødt til at blive bedre til at gå frem på høje, bløde bolde fra defensive spillere. Jeg er relativt god til at lægge pres på nettet i en double, når jeg står der i forvejen, men jeg er ret dårlig til det i single. Jeg kan ikke vælge det rigtige tidspunkt til at gå frem, og når jeg kommer løbende ind i en høj bold, så laver jeg ofte fejl. Det første problem er, at man skal beslutte sig hurtigt til at gå frem, og det sker kun, hvis man hele tiden er opmærksom på muligheden. Hvis man ikke er klar, er det allerede for sent, når man opdager muligheden. Det andet problem er blot et spørgsmål om øvelse. Disse to elementer skal være en dagsorden for mit spil i den kommende tid. Det skal blive mere aggressivt.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s