En tid til at så og en tid til at høste – Tirsdag d. 4. juni 2013.

Vi puffer dagens lidt episke tema i gang med at kaste et blik på formkurven.

formkurve

 

Jeg minder lige om, at 100% på formkurven svarer til mit hidtil højeste niveau, som jeg nåede en gang sidst på året 2012. Siden skabte en række skader og senere overgangen fra hard court til grus et dyk i kurven. Nu er den ganske vist på vej opad igen, men det skal ikke være nogen undskyldning for, at jeg i mere end et halvt år ikke har kunnet nå mit højeste niveau. Nu førte jeg ikke formkurve før 2013, men hvis jeg havde gjort, ville man have set en næsten uafbrudt stigende tendens i tre år, siden jeg begyndte med at spille tennis. På den baggrund er det dobbelt bekymrende, at formen har stået i stampe i et halvt år.

De seneste dage, og specielt kampene mod Oliver, har fået mig til at tænke, at på trods at undskyldninger om skader og lumske baneunderlag kommer jeg ikke uden om, at profit skabes kun ved at investere; man skal så, før man kan høste.

I hele 2012 såede jeg i mine kampe, især mod Lars, på den vis, at jeg arbejdede på at gøre mit spil hurtigere og herunder mine slag hårdere. Det kostede en del nederlag, specielt i starten af året, men efterhånden kastede investeringen profit af sig, og jeg begyndte at kunne slå igennem Lars, hvilket jeg kan forsikre er svært. Lars er lynhurtig og forudseende, han spiller meget sikkert og det meste af tiden ret defensivt.

Så i dagens kamp mod Lars havde jeg besluttet, at alle slag skulle gennemføres med 100%, og så måtte det briste eller bære. Det startede som forventet med en masse fejl, og Lars kom foran med 3-0, inden jeg begyndte at ramme bolden nogenlunde. Men så kastede investeringen allerede lidt af sig, og vi fulgtes ad, indtil slutningen af sættet, som Lars trak hjem med 7-5.

I andet sæt startede vi på samme måde med en føring til Lars på 3-0, inden jeg kom á point og endte med at vinde sættet i tiebreak. Det hele forløb forudsigeligt på den måde, at jeg servede en del esser og slog en del vindere, men samtidigt også begik et hav af uprovokerede fejl og nogle få dobbeltfejl. Ved slutningen af andet sæt var jeg temmelig brugt og havde begyndende mavekneb af anstrengelse. Med den manglende kræfter kunne Lars relativt nemt vinde tredje sæt med 6-3.

Alligevel er jeg godt tilfreds med resultatet, for jeg føler, at jeg fik mine slag og server til at køre bedre, og det var det egentlige formål med øvelsen. I hvert fald har jeg sået lidt – så må vi se, om høsten bliver til noget.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s