Græs – Mandag d. 24. juni 2013.

2013-06-24 21.02.29

 

Græssæsonen er i den grad kommet i gang, og man burde nok gå ud og få slået det hurtigtvoksende stads, men med medlemskab af tre tennisklubber er der rige muligheder for overspringshandlinger. Desværre måtte gårsdagens planlagte kamp mod Lars falde for en hård prioritering, da min mor er blevet lagt ind på sygehuset med et lidt skrantende hjerte. Hun fik det heldigvis bedre i løbet af eftermiddagen, så jeg sprang på en sen Facebook-opfordring fra Claudiu Ionita fra AØT til at spille kl. 21. Det er jo fantastisk, at man ved midsommer kan spille fra 21-23 om aftenen uden kunstigt lys. Dette er uden tvivl min favorittid på året.

Claudiu har ikke spillet så længe, så der var ikke så meget kamp om det, men han er bemærkelsesværdig god i forhold til den lille smule, som han har trænet. Han skal nok komme efter det, og ville allerede nu kunne få fine kampe mod en del veteranspillerne i klubben.

I dag var der så planlagt Liga Pouf-kamp mod Huan Nguyen. Huans spil har haft særdeles godt af, at han har spillet indendørs i løbet af vinteren. Han er blevet meget bedre, og da han samtidig er lynhurtig og slår fint og tidligt til bolden, er han bestemt ikke nem at spille imod. Første sæt gik for mig med at vænne mig til det hæsblæsende vietnamesiske tempo og det faktum, at selv de mest umulige bolde bliver løbet op. Jeg tabte første sæt med 6-2, og vandt så de efterfølgende to med samme cifre, da jeg hittede ud af at komme til nettet på de rigtige tidspunkter. Huan slår med fint topspin, men også med bolden i dejlig klaphøjde over nettet, så hvis man kan kommer derind og stå, får man ofte en flugtchance. Hvis Huan bliver ved at med at gå frem, så varer det ikke længe, før jeg ikke kan slå ham mere. Så til de andre Liga Pouf’ere vil jeg bare sige: Se at få spillet mod Huan, mens I stadig har en chance for at vinde.

Og hvad så med græsset? Jo, der er artige overraskelser. Efter den første dag i Wimbledon er Nadal ude og Caro videre til anden runde. Den kombination kunne nok have givet en god gevinst på Oddset. I de næste to uger er der overspringshandlinger hver dag foran TV’et i mange timer, og plænen kan nå at vokse sig rigtig djævelsk lang.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s