Nederen – søndag d. 28. juli 2013.

Egentlig er jeg lidt ligeglad med tennis, så overskriften skyldes ikke dårligt spil, selvom det kunne være berettiget. For en uge siden, på en smuk sommerdag, døde min mor for mine øjne på Dronninglund Sygehus. Dét og de efterfølgende begivenheder med bedemand, oprydning, advokat og bisættelse har fyldt en del den seneste uge, både tidsmæssigt og mentalt, og der har ikke været tid til at spille tennis. Fredag fik jeg en kortvarig lejlighed, og Andreas Myhlund viste sig som min redningsmand. Med kort varsel organiserede den flinke panserbasse en fin double for mig med hans datter og svigersøn i Blokhus. … Læs mere Nederen – søndag d. 28. juli 2013.

Boldmaskinen hedder Calvin – fredag d. 19. juli 2013.

Indtil videre har denne ferie budt på lidt mindre tennis, end jeg havde tænkt mig, men i dag fik jeg min lyst styret. Calvin havde foreslået en kamp, og jeg spiller alt for lidt mod Calvin, for ham kan man lære en masse af. Han er super-svær at spille imod. Han slår ikke meget hårdt, men bestemt hårdt nok, og så er der et underligt fænomen med hans opspring. Hvis man har prøvet at spille mod en boldmaskine, som sender bolde af sted helt uden spin, ved man, hvad jeg taler om. Bolde med konsistent spin har et konsistent opspring, … Læs mere Boldmaskinen hedder Calvin – fredag d. 19. juli 2013.

Hjemvendte Carlsen – torsdag d. 18. juli 2013.

Leif Carlsen er hjemvendt, efter at have trampet rundt i rismarkerne i Vietnam i en del måneder, og naturligvis skulle vi fejre det med en gang tennis. Den omfangsrige og udfarende reporter har holdt formen ved lige ved ugentlige såkaldte hash-løb i den indokinesiske natur. Det har ikke noget med euforiserende stoffer at gøre, bortset fra alkohol, men er en gammel engelsk tradition, som nu dyrkes af talrige expats og vietnamesere. Som de selv siger: A drinking club with a running problem. Leif har også spillet lidt tennis i Vietnam, men kombinationen af fysiske aktiviteter har ikke forbedret hans formkurve … Læs mere Hjemvendte Carlsen – torsdag d. 18. juli 2013.

Ferie – onsdag d. 17. juli 2013.

Jeg har sørme fået ferie, så jeg har haft forrygende travlt. Først havde konemennesket inviteret mig på miniferie til Hamborg. ”Du skal ned og se Mats Wilander mod Michael Stich som fødselsdagsgave,” erklærede hun glædesstrålende for nogle måneder siden. Hun havde vist også lidt booket os ind på showkampen, fordi hun synes, at Mats Wilander er lækker. Turen viste sig i øvrigt at bestå af 80% shopping, og der er næppe en skobutik i Hamborg, som vi ikke har besøgt mindst to gange, så det var ikke nogen billig fødselsdagsgave. Heldigvis nåede jeg at få sneget en ny tennistaske, nogle … Læs mere Ferie – onsdag d. 17. juli 2013.

Udbrændt – Onsdag d. 10. juli 2013.

Jeg havde set frem til dagens kamp mod Lars Skov længe. For det første er Lars en super-hyggelig fyr og kollega fra universitetet. For det andet er han en meget travl person, og det er rigtigt svært at få en tennisaftale i stand med ham. For det tredje er han en fin og teknisk spiller, og vi er meget lige, men jeg har aldrig vundet over ham i en single. Sidste gang spillede vi uafgjort (han var nødt til at gå efter 2. sæt). Jeg spillede fire timer i går og følte mig faktisk tung og træt i kroppen hele … Læs mere Udbrændt – Onsdag d. 10. juli 2013.

Spillerprofilen – Tirsdag d. 10. juli 2013.

Jeg gider ikke skrive ret meget om det frygtelige blæsevejr, som helt ødelagde dagens tennis. I stedet vil jeg skrive om et emne, som har ventet nogle uger på at finde plads i bloggen: Min homie fra Aalborg Tennisklub, Jakob Frandsen, har en fin forbundstræneruddannelse og bruger den til at glæde sine venner med gode råd og venlige tips af både teknisk og taktisk karakter. Sidste sæson hjælp hans coaching mig med at afværge et truende nederlag i en holdkamp i single, så Jakob er direkte ansvarlig for min endnu ubesejrede status i JTUs holdturnering. Jakob er god til at … Læs mere Spillerprofilen – Tirsdag d. 10. juli 2013.

Intet nyt fra Vestfronten – mandag d. 8. juli 2013.

Vestfronten er i denne sammenhæng Aalborg Tennisklub på Kastetvej, hvor jeg spillede Liga Pouf her til aften mod Jon Frost Nielsen, som er ung og i god form og har rigtigt fine slag. Heldigvis kunne han ikke finde dem frem konsistent denne mandag, så jeg vandt kampen med 84 på en dag, hvor mit eget spil heller ikke var helt på toppen. Formkurven står lidt i stampe og ender på 90% for anden dag i træk. Læs mere Intet nyt fra Vestfronten – mandag d. 8. juli 2013.

Sukkerkold – Søndag d. 7. juli 2013.

Det er sat ind med godt sommervejr, og det burde betyde en masse tennis, men dagen blev lidt slingrende. Jeg havde aftalt at spille med Lars i NTK kl. 13, men kl. 12 skrev den travle overlæge til mig, at han var nødt til at aflyse. Han var kørt fast i en trafikprop ved Nibefestivalen. Jeg havde ellers sat vand over til at snuppe en hurtig frokost, men nu blev den udsat til fordel for en plan om først at ordne noget papirarbejde, derefter spise frokost, og siden se Wimbledonfinale med Peder Lisberg i AØTs klubhus. Kl. 12:30 ringede en … Læs mere Sukkerkold – Søndag d. 7. juli 2013.

Solskin over AØT – Lørdag d. 6. juli 2013.

Nå, vi skal jo til det: Kampen mod Hans Jørgen Amstrup. Lad mig sige det på den måde, at solen skinnede fra en skyfri himmel, og kassereren blev ikke ramt af noget lyn, hverken fra himmelen eller fra min ketsjer. Faktisk stod han ret stabilt på sin egen side af nettet og servede mig ud af banen. Resultatet blev 60 62, så jeg undgik ikke æg i singularis. Lad os alle analysere: HJA spiller på alle områder bedre end mig. Han server helt urimeligt godt, men han er også teknisk og styrkemæssigt klart bedre. Første sæt og det halve af … Læs mere Solskin over AØT – Lørdag d. 6. juli 2013.

Irregulær pluralis – Fredag d. 5. juli 2013.

Hvordan går det? Spørgsmålet har sjældent været mere relevant. I forgårs gik det jo rigtigt godt. I går, da jeg var til træning og efterfølgende drop-in i ATK, gik det rigtigt skidt, men det er jeg nu ikke så tilbøjelig til at lægge vægt på, for det var jo ikke rigtige spilsituationer, og efter 4 timers tennis var jeg forståeligt lidt brugt. I dag var der en lille fredagskamp mod min kære kollega og fine tennisspiller, Hans Henrik Hvolby. Det var et pokkers blæsevejr, og for en gangs skyld var min modstander mere generet af det end jeg selv, så … Læs mere Irregulær pluralis – Fredag d. 5. juli 2013.