Gamle vaner på gamle baner – tirsdag d. 2. juli 2013.

Der er organiseret sommertræning på ATKs gamle anlæg ved René Aarup, og træningen har høj kvalitet. René har alle mulige trænerkurser, en masse erfaring og kender alle de almindelige problemer, som folk på alle niveauer slås med. Træningen er åben for alle medlemmer i nordjyske tennisklubber, og det er et fremragende initiativ at vise imødekommenhed overfor alle landsdelens tennisspillere på den måde.

Jeg var mødt tidligt op i håb om at få fire timers træning, men de fremmødte til det første pas var fire damer, som ikke rigtigt var kompatible med mit spil. Heldigvis dukkede Hans Jerver op og manglede en slagmakker, så vi gik i gang på en ledig bane. Hans er lettere skulderskadet og har det bedst med at slå baghånd, så det var faktisk en rigtig god træning for min longline forhånd at lægge boldene til Hans’ baghånd. Nettet er jo lidt højere i siderne, og der er kortere mellem baglinjerne end hen over diagonalen, så der kræves højde, masser af spin og masser af rotation af kroppen inden slaget.

Derfor var jeg godt varm, da det andet træningspas gik i gang med lidt flere herrer på holdet. Temaet de første par uger er grundslag, og der var lagt op til fodringsøvelser til både forhånd og baghånd, og her kommer de gamle vaner ind i billedet. Selvom jeg lige havde stået og slået rigtigt godt til bolden sammen med Hans med både forhånd og baghånd, så fungerede det ikke så godt længere, og René havde travlt med at korrigere mine dårlige: Mere rotation i kroppen, højere løft af albuen, tidligere forberedelse og en hel masse andet. Det er uden tvivl rigtigt alt sammen.

Men man kan nemt forveksle årsag og virkning i tennistræning. Vi spoler lige tilbage til nogle tidligere blog-indlæg, hvor jeg har skrevet om min vanskelighed med at vænne mig til nye underlag og nye modstandere, og det har alt sammen at gøre med boldens opspring og min evne til at ramme den. Nu er jeg jo blevet vant til grus, men det er altså meget anderledes at slå til en blød bold, som træneren føder fra en kurv i forhold til en hård bold med meget spin fra Hans Jervers ketsjer. Når bolden fødes blødt, falder den ret lodret og hopper også ret lodret, og jeg kommer til at stå for langt fremme til slaget. Så et sted længere bagud i årsagskæden er dem omstændighed, at jeg er for dårlig til at komme i position til bolde med uvant opspring. Hvorfor er jeg så det? Jeg ved det ikke helt præcist. Jeg ved, at jeg har en god øje-hånd-koordination, men måske får netop denn evne mig til at tage øjet fra bolden for tidligt, inden slaget gennemføres. Hvis man ser på slow-optagelser af rigtigt gode spillere er det helt tydeligt, at de holder fokus på bolden, indtil slaget er helt gennemført. Det gør jeg slet ikke, og det må jeg nok arbejde lidt på.

De gamle vaner skal ud, men de gamle baner fejler ikke noget. Der er rigtigt hyggeligt i ATK, hvis det bare ikke blæser for meget.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s