105% – onsdag d. 3. juli 2013.

formkurve

 

Om det var gårsdagens træning ved jeg ikke, men i aften brød formkurven igennem de magiske 100%. For lige at repetere, repræsenterer 100% min spillemæssige styrke en gang i det tidlige efterår 2012, før en kaskade af skader satte mig tilbage.

Forholdene var perfekte i Nørresundby. Nogen havde givet banerne lidt kærlighed og lidt grus, så servelinjerne ikke lå så højt (tusind tak for det). Der var faldet en stille sommerregn det meste af dagen, men til kampen kl. 20 var det blevet tørvejr og næsten vindstille.

Modstanderen var også perfekt: Philippe Campos er en fint skolet, fransk spiller, ung og adræt og med alle de rigtige slagteknikker. Masser at topspin i grundslagene, sikre slices og en ganske god kickserv til andenserven. Philippe er med andre ord en meget bedre tekniker, end jeg nogensinde bliver.

Jeg kan kun vinde over sådan en spiller ved at være aggressiv, og det gik fantastisk godt i dag. Førsteserven var hård og velplaceret, og andenserven svigtede sjældent. Mine egne grundslag var sikre og præcise, og det lykkedes ofte at komme frem til nettet og afgøre med en flugtning eller et smash, når jeg fik lagt en dyb bold til Philippe. Det var med andre ord præcist den stil, som jeg gerne vil spille.

Det blev til 36, 60, 61 i mit favør men alle sætcifrene er misvisende. Kampen var fuldstændigt lige, og alle sæt kunne lige så vel være gået i tiebreak. Det var den sjoveste kamp, jeg har spillet i lang tid.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s