Sukkerkold – Søndag d. 7. juli 2013.

Det er sat ind med godt sommervejr, og det burde betyde en masse tennis, men dagen blev lidt slingrende. Jeg havde aftalt at spille med Lars i NTK kl. 13, men kl. 12 skrev den travle overlæge til mig, at han var nødt til at aflyse. Han var kørt fast i en trafikprop ved Nibefestivalen. Jeg havde ellers sat vand over til at snuppe en hurtig frokost, men nu blev den udsat til fordel for en plan om først at ordne noget papirarbejde, derefter spise frokost, og siden se Wimbledonfinale med Peder Lisberg i AØTs klubhus.

Kl. 12:30 ringede en lettere forpustet Lars og fortalte, at køen var opløst, og han kunne godt komme til tennis kl. 13 alligevel. Jeg fik travlt og hoppede i noget tøj og styrtede ud af døren. Det gik fint i første sæt, hvor jeg brød tidligt og førte 43 i egen serv, da den manglende frokost pludselig tog hævn. Mine kræfter svigtede helt, armen rystede, og jeg kunne hverken ramme det ene eller det andet. På dette tidspunkt var det fem timer siden jeg sidst havde spist. Lars vandt 64, og ved 32 til Lars i andet sæt var klokken blevet 14, og deltagerne til doubletræf begyndte at ankomme. Jeg gav fortabt og kørte hjem, hvor jeg lige kunne nå at skifte tøj, spise en tør rugbrødsmad og haste ned til AØT for at være med fra starten af finalen.

Peder og jeg så de første partier og blev så enige om at gå udenfor og spille et sæt. Peder har fundet tidligere tiders skarphed frem igen. Han satte spileren i den friske vind og slog lige igennem mig. Jeg gjorde begrænset modstand, men det blev helt galt ved 04, hvor den enlige rugbrødsmad var forbrændt, og jeg gik helt kold igen. Ved 06 erklærede jeg, at nu skulle der junk food til. En halv time senere havde jeg indkøbt den mest usunde menu, jeg kunne finde i Kinagrillen, samt tre træstammer fra Brugsen og en stor cola til Peder.

En flæskestegssandwich og en spansk burger hjalp gevaldigt på min sukkerbalance, og træstammerne faldt tilstrækkeligt tungt i Peder til øge hans fejlprocent en del til det næste sæt. Nu gik det meget bedre, og jeg fik to partier og endte med nøjagtigt samme cifre som dagen før mod Amstrup: 06 26, og noget bedre kamp om det i andet sæt.

Vi slipper ikke for et lille dyk i formkurven. For eftertiden skal jeg huske at få lidt at spise, inden jeg skal spille. Jeg plejer at være god til at ignorere sult, men det er svært, når man går helt sukkerkold.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s