Udbrændt – Onsdag d. 10. juli 2013.

Jeg havde set frem til dagens kamp mod Lars Skov længe. For det første er Lars en super-hyggelig fyr og kollega fra universitetet. For det andet er han en meget travl person, og det er rigtigt svært at få en tennisaftale i stand med ham. For det tredje er han en fin og teknisk spiller, og vi er meget lige, men jeg har aldrig vundet over ham i en single. Sidste gang spillede vi uafgjort (han var nødt til at gå efter 2. sæt).

Jeg spillede fire timer i går og følte mig faktisk tung og træt i kroppen hele dagen. Men da vi gik i gang med første sæt, sad både mine server og grundslag perfekt, og jeg kom hurtigt foran med 30 og 41 (tror jeg). Så skete katastrofen: Mine arme føltes pludseligt underligt tunge og kraftløse, og jeg kunne dårligt slå bolden over nettet. Jeg har prøvet det før, og jeg ved, at det kommer af for meget tennis i for mange dage ad gangen. Det er naturligvis forbigående, men ikke på så kort sigt som en kamp. Jeg trak med nød og næppe første sæt hjem med 64 men tabte de to følgende med 06 og 16. Pokkers også!

Jeg synes selv, at der er en god forklaring på præstationen, men i et forsøg på at holde formkurven objektiv, er der ikke andet at gøre, end at nedjustere formen. Så må den komme op igen, når mine arme har fået hvilet lidt ud. Det kommer helt automatisk i weekenden, hvor jeg ikke skal spille.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s