Nederen – søndag d. 28. juli 2013.

Egentlig er jeg lidt ligeglad med tennis, så overskriften skyldes ikke dårligt spil, selvom det kunne være berettiget. For en uge siden, på en smuk sommerdag, døde min mor for mine øjne på Dronninglund Sygehus. Dét og de efterfølgende begivenheder med bedemand, oprydning, advokat og bisættelse har fyldt en del den seneste uge, både tidsmæssigt og mentalt, og der har ikke været tid til at spille tennis.

Fredag fik jeg en kortvarig lejlighed, og Andreas Myhlund viste sig som min redningsmand. Med kort varsel organiserede den flinke panserbasse en fin double for mig med hans datter og svigersøn i Blokhus. Det rystede lidt af sorgen ud af armene.

I dag var det så første rigtige kamp efter den lidt kaotiske uge, og Leif Carlsen havde revanche til gode fra vores kamp for et par uger siden. Den tog han desværre i en tæt kamp med cifrene 75, 46, 75 i den nyslåede efterlønners favør. Leif spillede mærkbart bedre end sidst, og jeg var klart dårligere, specielt mentalt. Jeg koncentrerede mig ikke ordentligt og lavede mange fejl, selvom jeg ikke spillede helt igennem. I andet sæt tvang jeg mig selv til at tage sagen alvorligt og vandt fem partier i træk, men jeg kunne ikke holde koncentrationen i længden. Forhåbentligt vender den mentale styrke tilbage, men indtil da må formkuven dykke lidt.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s