At holde kadencen – lørdag d. 31. august 2013.

Lidt i modstrid med mine resultater synes jeg, at det går godt. Jeg er virkelig kommet op i tempo, og utallige henstillinger fra velmenende trænere om at kaste bolden længere frem i serven er ved at give pote. Jeg server bedre, end jeg kan huske at have gjort før. Serven er betydeligt hårdere, fordi ketsjeren får mere længde at accelerere på, og jeg slår alligevel mindre i nettet, end jeg plejer. Onsdag skulle formen stå sin prøve mod Leif Carlsen. Jeg ved, at han er ærekær nok til at føle sig lidt fornærmet, hvis jeg skriver, at jeg forventer at … Læs mere At holde kadencen – lørdag d. 31. august 2013.

Timing – torsdag d. 29. august 2013.

Jeg kan godt mærke, at kroppen er ved at være lidt slidt efter fire holdkampe på en uge med træning og træningskampe ind imellem. Men det har været en rigtig god uge, og min krop er ved at komme i træning, selvom den værker en smule. Onsdag blev jeg forfremmet fra veteran A til jyllandsserieveteranerne, da en af deres faste spillere havde fået forfald. Niveauet er jo lidt højere, og jeg var en smule nervøs. Jeg blev sat på 1. herredouble og naturligvis tredje herresingle. Doublen viste sig at være mod min gamle makker fra jysk mesterskab i Aarhus 1900, … Læs mere Timing – torsdag d. 29. august 2013.

Opgangstider – Tirsdag d. 27. august 2013.

Jeg har været lidt tilbageholdende med at opdatere formkurven på det sidste, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvor jeg var på vej hen. I onsdags spillede jeg halvskidt i en veterankamp og tabte min single til Michael Blensner. I de mellemliggende dage føltes det som om, det gik bedre. Lørdag vandt jeg først double og siden single i serie 4, sidstnævnte efter et være kommet bagud 05 i første sæt, hvorefter jeg vandt otte partier i træk. I dag var der så en udsat veterankamp i Nørresundby. Lars Skov og jeg tabte godt nok vores herredouble til meget … Læs mere Opgangstider – Tirsdag d. 27. august 2013.

Tankens kraft – Søndag d. 25. august 2013

Når folk ældes, bliver de dårligere til at bevæge sig, og det kan der være mange årsager til: smerte i leddene, svigtende muskelstyrke, skøre knogler, forringet balance osv. I de seneste år har endnu en forklaring på fænomenet vundet indpas, og den kræver lige en smule forklaring: Bevægelser skabes af muskler, som trækker sig sammen. Sammentrækningen i muskelen er en elektrokemisk proces, som styres af et elektrisk signal fra centralnervesystemet. Man kan måle disse signaler ved hjælp af en teknik kaldet elektromyografi, og studiet af disse signaler er et stort forskningsområde. Herfra vides, at muskelsammentrækningen styres både af signalets styrke … Læs mere Tankens kraft – Søndag d. 25. august 2013

Overmatchning – Søndag d. 18. august 2013.

Poul Lyhne og jeg er fast double-par i AØT, og vi gør det sådan set meget godt, i betragtning af vores samlede alder på 120 år. Man skal ikke undervurdere Poul, som sine lidt utraditionelle slag til trods er en dygtig og intelligent spiller. I dag lærte jeg endvidere, at han i sin ungdom vandt et antal danmarksmesterskaber og satte flere danmarksrekorder i forskellige sprinterdiscipliner. Stor respekt herfra. I første runde af klubmesterskabet vandt vi en tæt kamp og dermed retten til at få ørerne i maskinen af klubbens første herredouble, Jørn Ø og Casper Lund, i anden runde. I … Læs mere Overmatchning – Søndag d. 18. august 2013.

Holdkamp – lørdag d. 17.august 2013.

Jeg kan næsten ikke få armene ned over den succes, som Aalborg Tennissamarbejde (ATS) har fået på holdsiden. Det handler ikke så meget om resultater som om det faktum, at vi har kunnet stille 7 hold op, ikke har scratchet en eneste gang, og endda har folk på venteliste fro at komme til at spille. Det er bare virkeligt godt, at så mange får mulighed for at spille holdkampe. Lad så være, at vore to serie-4-hold spiller en del under det niveau, som de er berettiget til. Af hensyn til transporttiden er vi havnet i en pulje med kun tre … Læs mere Holdkamp – lørdag d. 17.august 2013.

Afslutninger – torsdag d. 15. august 2013.

Faste læsere har sikkert bemærket, at der er gået lang tid siden sidste indlæg. Nu går sommeren på hæld, og den er desværre ikke gået som forventet. Jeg havde planlagt at have en stille og rolig sommer med en smule ferie i Danmark og en hel masse tennis herhjemme. I stedet skulle sommeren vise sig at bringe afslutningen af et stort og et lille kapitel og ikke ret meget tennis – desværre. Siden slutningen af juni har der været undtagelsestilstand i min tilværelse på grund af min mors sygdom og efterfølgende død. Det tager hårdt på én, både psykisk og … Læs mere Afslutninger – torsdag d. 15. august 2013.