Spindoktorens kickserv – mandag d. 2. september 2013.

Tennisspillere sådan nogenlunde fra halvgodt niveau og opefter bør aspirere til at kunne udføre en kickserv. For de uindviede kan jeg nævne, at en kickserv har den karakteristiske egenskab, at den hopper overraskende højt, ofte over hovedet på modstanderen. På grund af sin højde er den svær at returnere ordentligt. Man skal enten tage den tidligt i opspringet, hvilket er risikobetonet, eller stå så langt tilbage, at den er faldet ned igen. Sidstnævnte eliminerer muligheden for at angribe serven. En god kickserv er et frygteligt våben at have.

Men det er også hulens svært at serve kickserv, og den er et fantastisk godt eksempel på, at meget idrætstræning er baseret på know-how i modsætning til know-why. Faktisk er kickserv ikke særligt godt undersøgt rent videnskabeligt, og derfor ved man ikke præcist, hvad der skaber det høje opspring.

Hvis man spørger de fleste trænere, vil de sige, at en kickserv har topspin, topspin skaber lodret nedslag, og et lodret nedslag giver højt opspring. Vi kender det jo godt fra grundslag med topspin, som har det med at hoppe ganske højt. Men måske er det ikke hele sandheden om kickserven…

For nyligt besluttede et japansk/australsk forskerhold (Sakurai, Reid, & Elliott, 2013) sig for at undersøge boldens spin eksperimentelt ved tre forskellige typer serv: Flad serv, slicet serv og kickserv. Resultatet var på flere måder ret overraskende.

Den flade serv er en typisk førsteserv, hvor spilleren satser på at maksimere boldens fart på bekostning af spin. Her handler det om at give modstanderen så lidt tid som muligt til at reagere. Ved en slicet serv ofres noget af farten på at skabe spin sidelæns. Den klassiske variant er en højrehåndet spiller, der server fra ligesiden udad i modstanderens servefelt. Det sidelæns spin får bolden til at bøje endnu længere ud, og det kan være svært at nå ud til bolden, inden den er fløjet forbi. Og endelig er der så kickserven, som kan bruges i alle situationer men klassisk anvendes som anden serv i ulige side mod en højrehåndet spillers baghånd.

Forskerne fik syv elitespillere til at medvirke, så de var sikre på at få gode server at arbejde med. Hver spiller servede naturligvis mange gange, og kun de vellykkede server blev udvalgt til videre behandling, således at det blev muligt at lave noget ordentligt statistik. Ved hjælp af et avanceret camera-system kunne forskerne registrere boldens spin i tre dimensioner.

Hvorfor nu i tre dimensioner? Jo, spin er ikke bare spin. Faktisk kan en bold rotere om to vandrette og én lodret akse samtidigt, og det gør rotationer i rummet lidt svære at forstå. En nemmere måde at se på sagen er at konstatere, at de tre rotationer tilsammen udgør spin om en bestemt akse, der hverken er lodret eller vandret. Denne akse har forskerne bestemt for de tre typer serv. For at holde system i sagen, vedtog de et koordinatsystem, hvor x-aksen peger i den retning, som bolden bevæger sig, y-aksen er altid vandret, og z-aksen er så vinkelret på de to andre, men generelt sådan nogenlunde opad. Det betyder, at spin omkring z-aksen er rent sidespin, og spin omkring y-aksen er rent topspin eller bagspin afhængigt af, om bolden roterer den ene eller den anden vej. Spin omkring x-aksen er den slags, som en amerikansk fodbold har, når quarterbacken kaster den fremefter i banen og den flyver stabilt som en raket.

Det første og lidt overraskende resultat var, at forsøgene i ingen af tilfældene viste noget særligt spin omkring x-aksen. Det simplificerer jo sagen en del, for det betyder, at hvis vi forestiller os, at vi flyver genem luften lige bagefter bolden og kigger ind på den, så kan vi se dens sande spin-akse som en eller anden kombination mellem y- og z-aksen som vist på figuren. Hvis spin-aksen er tættest på y-aksen, så har bolden mere topspin end sidespin, og omvendt, hvis spin aksen er tættest på z-aksen.

spin

 

Det andet overraskende resultat var, at spin-akserne for de tre typer serv faktisk var ret ens, og at alle serverne havde mere sidespin end topspin. Hvis vi regner aksens vinkel fra y-aksen, altså vandret, så er 0 grader er rent topspin og 90 grader er rent sidespin, og 45 grader vil være lige dele af hver. Forskerholdet fandt følgende værdier:

Slice serv: 68 grader
Flad serv: 66 grader
Kickserv: 55 grader.

Disse vinkler er forbavsende tæt på hinanden. Der er kun 10 graders forskel i spin-akse mellem den flade serv og kickserven, og i begge tilfælde har bolden mere sidespin end topspin, idet vinkelen er større end 45 grader. Det er da lidt overraskende.

Man skal se på spin-hastighederne for at få en nærmere forklaring. Bolden har væsentligt mere spin i en kickserv end i en flad serv, og den spinner også mere i kickserven end i den slicede serv. Værdierne er:

Slice serv: 2215 omdr/min
Flad serv: 1213 omdr/min
Kickserv: 3218 omdr/min

Det er naturligvis muligt at henføre dette spin om en skæv akse til y og z-akserne, således at vi kan få talværdier for den del af spinnet, der er topspin. Når vi kombinerer den lille vinkelforskel med den ret store forskel i omdrejningshastighed, får vi en forklaring på forskellen i opførsel. Vi fokuserer på topspin alene, fordi det er den komponent, der trækker bolden lodret ned mod jorden:

Slice serv: 705 omdr/min
Flad serv: 176 omdr/min
Kickserv: 1856 omdr/min

Kickserven har altså 10 gange så meget topspin som den flade serv og næsten tre gange så meget topspin som den slicede serv. Det gør naturligvis, at kickserven trækkes ned mod jorden og hopper meget højere end de andre servetyper. Det var helt som forventet.

Men den uventede lektie, som vi kan lære af de dygtige spillere, er: Kickserven realiseres med en lille forskel i spinRETNING og en stor forskel i spinHASTIGHED. Disse spillere realiserer altså deres kickserv først og fremmest ved at sætte meget spin i bolden og i mindre grad ved at ændre boldens spin-retning. I dette tilfælde fortæller know-why os, at kickserven kommer ved at arbejde på at få mere spin i det hele taget snarere end at arbejde på at gøre sidespin til topspin. Måske skulle man smide sin træner ud og hyre en spindoktor i stedet.

Endelig skal vi lige berøre dagens tennis. Der var sportsudvalgsmøde her til aften så det gjaldt om at få en kamp inden og i ATK. Leif trådte til med kort varsel, men vi måtte køre til KFUM for at få en bane. Det var svære forhold med kraftig vind og kunstgrusbane med underlige opspring. Det første var værst for mig, mens det sidste var slemt for os begge. I den stive kuling i første sæt vandt jeg ikke mange af mine egne servepartier men næsten alle Leifs. I andet sæt lagde vinden sig lidt, og jeg fik min serv tilbage. Det blev til 75, 61, 62 i mit favør. Formkurven opdaterer jeg ikke på grund af blæsevejr.

Kilde:
Sakurai, S., Reid, M., & Elliott, B. (2013). Ball spin in the tennis serve: Spin rate and axis of rotation. Sports Biomechanics, 12(1), 23-29. doi:10.1080/14763141.2012.671355

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s