For pænt? – Søndag d. 5. september 2013.

Gudetennis i dag mod Philippe Campos. Philippe får virkeligt det bedste op i mig, og når vi spiller mod hinanden, foregår det i højt tempo med masser af flotte slag og masser af vindere. Det er simpelthen en fornøjelse. Philippe spiller rigtigt smukt med masser af topspin i grundslagene og faktisk også i serverne. Vi spiller altid lige kampe, men jeg har alligevel vundet hver gang.

Faktisk spiller Philippe også meget ofte mod sin landsmand, Henri Mattelin, og her vinder Henri næsten altid, selvom Philippe rent teknisk spiller bedre – eller pænere – end både Henri og undertegnede. Og det er emnet for denne blog.

Hvis jeg tænker over mine hyppige modstandere, så kan jeg ikke finde meget korrelation imellem hvem, der spiller pænt, og hvem, der vinder mange kampe imod mig. Jo, hvis vi hopper et par trin eller tre op ad skalaen til Jyllandsserien og derover, så har næsten alle spillerne en pæn teknik. Men under dette niveau er der forbavsende mange spillere, som klarer sig forbavsende godt med hjemmestrikket teknik, og endnu mere overraskende er der en del spillere med rigtig pæn teknik, som har problemer med det hjemmestrikkede. Således også Philippe. Kan man spille for pænt?

Sagen er, at pæne slag også er forudsigelige. Når bolden kommer med god fart og godt med topspin, så hopper den forudsigeligt, og den er nem at slå tilbage med topspin; generelt er bolde nemmest at slå tilbage på samme måde, som de er ankommet. Lad os sammenligne med Lars Thomsen, som spiller med meget lidt spin. Han slår mellemhårdt men ikke på niveau med Philippe, og han slår meget færre vindere. Men mod Lars taber jeg med jævne mellemrum, mens jeg vinder hver gang – indtil videre – mod Philippe. Lars’ slag uden spin er meget flade, taber meget fart i nedslaget og opfører sig generelt uforudsigeligt. Nogle gange hopper de højt, og nogle gange sjutter de på underlaget som en fodbold på en regnvåd græsbane. Mod Jens Eric Strudsholm, Jesper Gunvald og andre af mine gode venner er det samme historie: Deres spil er ukonventionelt men meget vanskeligt at hamle op med. Det kan godt være lidt demotiverende, når man forsøger at forbedre sin teknik og gøre som træneren siger.

Dagens kamp mod Philippe blev 61, 26, 64 i mit favør. I modstrid med cifrene var alle tre sæt faktisk helt lige. Formkurven holder 100% på trods af min umulige opstrengning. Men tvivlen nager: Kan man spille for pænt?

Formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s