Opsummering – tirsdag d. 24. september 2013.

Det har været en travl periode, så det er faktisk en uge siden, jeg har haft tid til at opdatere bloggen. Derfor kommer en hurtig opsummering. Lad os tage kampene først:

Onsdag spillede jeg Liga Pouf mod Rune Eberhardt, som vandt trods store vanskeligheder med sine ketsjere. Først gik der en streng i en ene af hans normale ketsjere. Allerede på den følgende bold gik strengen i reserveketsjeren. Han havde en tredje ketsjer af lidt ældre dato i tasken, men den holdt kun ganske kort, før rammen sprak. Det var heldigvis for ham sidst i kampen, så det kunne ikke ændre resultatet. Det blev til to gange 6-4 til Rune, som dermed tog et godt skridt fremad i stillingen i Liga Pouf. I det hele taget strammer det til i den innovative lille turnering, og det er spændende, hvordan det står ved udgangen af september, når turneringen slutter.

Onsdag spillede jeg endnu en Liga Pouf-kamp mod Linh, som jeg havde håbet endelig at få skovlen under. Sådan skulle det ikke gå. Vi valgte det korte format med et enkelt sæt til 8, og det er ikke min stærke side. Jeg er som bekendt først varm efter en lille times spil, og inden da havde Linh vundet stensikkert med 8-2. Så hjalp det ikke så meget, at jeg hurtigt kom foran med 4-1 i et andet sæt, som vi ikke havde tid til at spille færdigt.

Fredag spillede jeg for første gang mod Nicolai Tange Jørgensen i Østre. Det blev til 6-3 6-4 (så vidt jeg husker) i mit favør mod den langlemmede gymnasieelev, men faktisk spillede vi begge helt elendigt, mest på grund af et helt umuligt lys i den lave aftensol på AØTs bane 1.

Lørdag var der Lyhne-double i Anneberghallen, og søndag en indendørs slagsession med Mads Brix. Slagsessioner går jeg ellers normalt udenom, fordi jeg ikke helt kan koncentrere mig om slagene, når der ikke er noget på spil. Men en gang imellem er det rigtigt godt at få mange slag i armene og få timingen i orden, og Mads er jo fantastisk at slå med, fordi alle hans slag er så regulære og fint udført.

Mandag var der planlagt en single mod Lars Skov og efterfølgende udendørs gentagelse af Lyhne-double med Lars Skov, Conni og Poul Lyhne. Men det blev ikke til meget single, for Finn Theilmann og Andreas Myhlund udfordrede Lars og mig til en double, som vi tabte stort. De to aldrende veteraner spiller formidabelt og solidt.

Og så blev det endelig tirsdag, som er min faste dag mod Lars Thomsen i Nørresundby. Vi forsøger at holde grusformen ved lige inden turen til Tyrkiet om 1½ uge. Nye strenge og slagtræning mod Mads viste sig at tippe balancen til min fordel, og jeg vandt ret nemt med 6-1, 6-3, 6-2. Formkurven har det egentlig fint nok.

Formkurve

 

Hvad så med strengteorien? Jeg har startet en indsamling af et antal forskellige strenge, og jeg vil helst op på en halv snes stykker. Derefter skal de testes i trækprøvemaskine, og sammen med min kollega, Prof. Jesper deClaville, som er materialeekspert, skal der efterfølgende tages stilling til de videre eksperimenter. Jeg fornemmer publikationer om dette emne i en nær fremtid i nogle idrætstidsskrifter.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s