Sæsonafslutning – mandag d. 21. oktober 2013.

Der er sket meget siden det seneste indlæg som er næsten en måned gammelt. Det er utroligt, så hurtigt tiden går. Kort fortalt er grussæsonen blevet afsluttet med et brag, nemlig med den årlige tur med JTU til Club Alibey i Manavgat i Tyrkiet. Dette må være et af verdens største tennisanlæg med mere end 60 velholdte grusbaner. JTUs årlige tur dertil kan ikke anbefales nok. Det er billigt, der er masser af tennis og træning af høj kvalitet, og ikke mindst er der samvær med en masse fantastiske mennesker. Det er på mange måder årets højdepunkt.

I år blev turen forlænget med 1½ dag, fordi flybilletterne var købt af Tyrkiet Eksperten, som gik konkurs, den dag vi skulle hjem. Vi var på vej til lufthavnen i bussen, da den drejede ind på en rasteplads, og en guide fra Tyrkiet Eksperten trådte ind i bussen og meddelte, at vi liiige skulle vente lidt på rastepladsen, fordi der var et problem med vores fly. Det blev til tre timers venten på rastepladsen, før vi blev gennet ind i bussen igen og kørt til Alanya for at afvente situationen. På dette tidspunkt havde folk så småt gættet sagens rette sammenhæng, for der var ingen afgang til Danmark fra Antalya på lufthavnens hjemmeside, og Facebook flød over med rygter om den turbulente rejsekoncerns konkurs. Vi overnattede på et noget tvivlsomt hotel i Alanya, men det var ellers helt fint. Der var en offentlig tennisbane lige ved siden af hotellet, og Alanya er meget bedre end sit rygte. Det er en vidunderlig by, og Cleopatra-stranden er helt fantastisk. Vi var helt ærgerlige, da rejsegarantifonden lørdag aften (vi skulle have rejst fredag eftermiddag) fik os på et chartret fly tilbage til fædrelandet.

fad Cleopatra

Både Alanya og Cleopatra-stranden er bestemt til at holde ud. Til venstre samler Lars tankerne over en fadøl, mens vi venter på hjemtransport.

Inden vi afslutter den sag, vil jeg lige lette hatten for de unge guider fra Tyrkiet Eksperten, som skulle håndtere 200 utilfredse gæster samtidigt med, at de mistede deres arbejde. De var virkeligt kede af det, og det var meget værre for dem end for gæsterne. Og så var der lige personalet på hotellet, som vedblev at holde det i nogenlunde stand, selvom rygtet ville vide, at de ingen løn havde fået de seneste tre måneder.

Jeg må også hellere få opdateret de resultater, som jeg kan huske:

Jeg har fundet en ny modstander, Manh Nguyen. Han er selvlært tennisspiller men et fysisk pragteksemplar og muskelbundt, og han er præcis ligeså hurtig som sine vietnamesiske landsmænd. I tilgift er han en af de sikreste spillere, som jeg har mødt. Kombinationen af, at han får alt tilbage og næsten aldrig laver fejl er meget svær at have med at gøre, så jeg får bank. Den beskedne mand siger, at han ikke har spillet så meget og ikke er særlig god, men hans teknik ligner bestemt noget, som en nogen har lært ham. I den forløbne periode har jeg tabt to gange til Manh, men jeg skal nok få skovlen under ham ved en senere lejlighed. Indtil videre ryger han på bucket-listen.

Ellers har jeg vundet over Jens Eric og tabt og vundet mod Lars Thomsen; alt er ved det gamle.

Nu starter indendørssæsonen, og der bliver lidt ro til nørdede sysler. Jeg har snart fået samlet strenge ind til nogle trækprøver, så der kommer indenfor overskuelig fremtid lidt mere strengteori på bloggen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s