Gode nyheder – lørdag d. 9. november 2013.

I en blog kan man skrive lige, hvad man har lyst til, og så kan man lige så godt forsøge at lokke læsere til. Intet virker så godt som at annoncere gode nyheder; den slags bliver jo mere og mere sjældne. Der er faktisk lidt gode nyheder at fortælle.

Lige efter det forrige blog-indlæg havde vi krisemøde i Nørresundby Tennisklub og jeg var ærlig talt ret skeptisk med hensyn til at finde nye ledere til klubben. Og så indtraf miraklet: To gode mænd trådte frem og tilbød deres assistance. Kurt og Niels Henrik har spillet tennis i klubben i flere år og havde egentlig ikke tænkt sig andet, men de er begge erfarne foreningsmennesker, og de kunne se, at klubben var nødlidende. Og så trådte de simpelthen til. Jeg kan næsten ikke få armene ned igen.

Kurt og Niels Henrik var så også nærmest de eneste tilstedeværende, som endnu ikke har forsøgt sig i tennisudvalget, og da der skal bruges fire medlemmer, var nogle af de slagne nødt til at træde til igen. Det blev Jens Eric og undertegnede, men det er nu alligevel lidt anderledes denne gang, for der er stor harmoni og virkelyst i udvalget, og vi sprudler af gode ideer – synes jeg selv. Der er god kemi, og jeg tror virkelig, at det lykkes denne gang.

Nu vi er ved de gode nyheder, så kører mit spil faktisk nogenlunde for tiden. Efter jeg ikke ramte en eneste serv hele ugen i Tyrkiet, er det blevet væsentligt bedre i trygge rammer i Nørresundby Tennishal. Jeg kaster bolden lidt højere op, hvilket giver mere topspin, og jeg rammer den lidt længere foran mig selv, hvilket giver mere fart. Endelig er min kvarte kickserv så småt ved at blive til en acceptabel andenserv. Summa summarum har jeg vundet over Lars nogle gange, og da vi altid ligger snude om snude, er kampene mod ham en god målestok Her på det seneste har det dog knebet lidt under indtryk af små skavanker: Smerter i venstre fod, højre ankel og højre hofte har sammen med nogle problemer med mine kontaktlinser forstyrret formen an smule. Det er nok bare historien om almindelig alderdomssvækkelse; det er sgu svært at spille tennis, hvis man hverken kan se eller bevæge sig.

Men jeg vover en opdatering af formkurve, og det går sgu meget godt.

Formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s