Halvgode spillere – mandag d. 11. november 2013.

Der har været en del tilgang til byens tennisliv på det seneste. På næsthøjeste niveau er der kommet nogle spillere til, som har holdt pause af forskellige årsager i nogle år og har fået lysten tilbage. Det har været godt for ATKs jyllandsseriehold og for holdet lige under. Men meget mere markant er tilgangen af halvgode spillere omkring mit niveau. For nyligt er jeg begyndt at spille mod de to brødre Manh og Ket Nguyen, der som navnet antyder er af vietnamesisk oprindelse, og de er dæleme ikke nemme at få skovlen under.

I dag manglede jeg en modstander og søgte en på NTKs Facebook-side, og vupti dukkede endnu en kapabel spiller frem: Michael Skytte er en racketlon-spiller med tennisbaggrund fra Hirtshals og Hjørring, og han er ved at forberede sig til verdensmesterskabet i hybrid-ketsjersporten i Schweiz om et par uger. Han har trænet badminton squash og bordtennis i den seneste tid, så han trængte til at få pudset tennisformen af.

Og så fik man lige bank igen af en ny tilkommen i klubben. Der er bare så mange halvgode tennisspillere i verden. Michael er 26 og dermed i sin bedste fysiske alder, men han har også en fin teknik og meget spin, som tillader ham at returnere svære bolde med lille fejlprocent og slå rene vindere, når chancen byder sig. Han er kort sagt en stor fornøjelse at spille imod, selvom jeg tabte Liga Pouf-kampen med 3-8. Det var mere på grund af Michaels kvaliteter end på grund af mine mangler, for mit spil kørte faktisk nogenlunde og mine server rigtigt godt. Derfor holder formkurven et højt niveau.

Image

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s