Det var dagen for den sædvanlige tirsdagsholmgang mod Lars. Lars spillede rigtigt godt med de sædvanlige flade slag, som ikke giver modstanderen meget tid at arbejde med, og som er svære at grave op. Samtidigt var hans baghånd i usædvanlig god form. Lars vandt første sæt med 63, og jeg kom som sædvanligt bedre med i andet sæt, som jeg førte det meste af vejen, men nogle få fejl fra min side og netrullere til Lars’ fordel gjorde sættet lige, og vi gik i tiebreak, som Lars vandt med 14-12. Det var præcist så lige, som det plejer at være.
Refleksion: Min serv var lidt usikker i dag og har været det et stykke tid. Det handler lidt om koncentration, men jeg kan også mærke, at jeg er nødt til at anstrenge mig virkeligt meget fysisk for at få serven sikker. Det er albueekstensionen, som skaber den opadgående bevægelse af ketsjerhovedet, der kræver den store indsats.
Her skal jeg lige indskyde to ting:
- Ketsjerhovedets opadgående fart giver en smule topspin, som gør serven sikker.
- Jeg slår serven næsten uden at bruge benene til andet end at stå på.
Det sidste betyder, at topspin skabes udelukkende af armen, og det er måske derfor, at jeg føler det så anstrengende. Men fravalget af at bruge ben i bevægesen er helt bevidst. Serven er en meget kompliceret bevægelse, og man kan med fordel lære den oppefra og ned, altså starte med de kropssegmenter, der er tæt på ketsjeren, og efterhånden bygge på.
Nu føler jeg, at tiden snart er kommet til at få benene med, så det skal der eksperimenteres lidt med i den kommende tid. Den opadgående bevægelse i et hop kan lægges til den opadgående bevægelse fra albueekstension, og såedes kan benene tage lidt af belastningen fra armen og måske med tiden give min serv større sikkerhed.
Men al den snak ændrer ikke ved det faktum, at formen stadig halter en smule.
Rasmussens Tennis 