Godt nytår! – Fredag d. 27. december 2013.

Året lakker mod enden, og der er gået turbulens i formkurven. Seneste opdatering var 10. december, altså mere end to uger siden, og det er gået lidt op og ned siden, men desværre mest ned. Nogle små skader trænger sig på igen, heriblandt et skulderproblem og noget almindelig sygdom, og min serv har mistet både fart og stabilitet. Det er i det hele taget underligt, hvordan det går op og ned med serven.

I kampene mod Lars er det blevet til et nederlag og en sejr, og hvad skal man så sige om det? Jo, sejren kom en dag, hvor jeg var sløj og havde en smule feber og var nødt til at spille virkeligt konservativt. Så fik jeg da fundet ud af, at jeg stadig godt kan spille procenttennis, hvis det virkeligt skal være.

Jeg har også vundet knebent over Dan Ejstrup-Andersen, som i lighed med sidste år har været hjemme på juleferie. Men vi måtte ud i en match-tiebreak, før kampen var afgjort.

Serven har været jævnt dårlig og langt fra sit topniveau, og det gælder også i dagens double, hvor Lars og jeg havde taget imod en udfordring fra Graz og Ruta. Vi tabte forsmædeligt 67 16 efter at have spillet forfærdeligt, men sådan er det faktisk for tiden. Eneste lyspunkt var, at selvom min serv ikke kørte kunne jeg finde et nogenlunde sikkert niveau, som trods alt havde kvalitet til, at modstanderne ikke bare kunne dræbe den.

Lars og jeg er faktisk ikke nogen god double, og vi spiller begge væsentligt bedre double med andre partnere. Med denne viden har vi kamikazeagtigt meldt os til jysk mesterskab i herredouble i januar. Det starter den 17., som samtidigt er to dage efter min planlagte øjenoperation, så oveni de spillemæssige elendigheder kan jeg sikkert heller ingenting se. Det bliver sgu spændende.

Nå, men jeg vover en opdatering, nok årets sidste. Godt nytår alle sammen!

Formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s