Det skal have en chance – fredag d. 10. januar 2014.

Ugen har budt på to uventede sejre. Jeg vandt endeligt over Lars igen, og Gökmen Yigen er røget af bucket-listen, selvom jeg stadig er lidt helbredsmæssig svag og fysisk noget under normalt niveau.

Men ugen startede med servetræning med Peder Lisberg. Man kan ikke tage fra det halvsvenske brushoved, at han har forstand på tennis. Jeg forklarede mine vanskeligheder og min tendens til at gå tilbage til det kendte og sikre, men Peder holdt fast i, at det ikke er vejen frem. Det skal mere hammergreb, mere pronation, mere spin og mere slag opad på bolden til. Der stod vi så og servede 100 gange, og det blev både bedre og mere sikkert, og jeg blev overbevist om, at det er vejen frem, selvom vejen ikke er nem. Ét er at serve godt efter at have øvet bevægelsen 100 gange fra den samme side af banen. Noget andet er at finde den frem i en kampsituation. Men nu skal det prøves og have en chance.

Det er sådan set også på høje tid, for næste uges forrykte projekt byder på en øjenoperation, og to dage efter skal jeg spille JM i Aarhus, hvor min første – og formodentlig sidste – kamp i turneringen er mod den regerende danmarksmester. Det bliver dæleme ikke nemt, men det skal have en chance.

Jeg er i vildrede med formkurven, men alt taget i betragtning ender den på runde 100%.

Formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s