Topniveau – lørdag d. 8. februar 2014

Jeg iler med en lynhurtig opdatering af formkurven her på tærskelen til søndag morgen. Peder Lisberg hævder, at jeg aldrig har spillet bedre, men det har han vist heller ikke, så det gør ikke den store forskel, når vi spiller: Jeg får et eller to partier i et sæt og kan sagetns rende ind i et æg. Peder svinger meget, men han har et kæmpehøjt topniveau. Til gengæld går det godt mod Lars, som jeg vandt 76 61 over i dag. Jeg spillede rigtigt godt med gode server og gode returneringer. Indsatsen skæmmedes dog af gummiarm i første sæt, da … Læs mere Topniveau – lørdag d. 8. februar 2014

Formkurven sitrer

…af naturlige årsager. Det har at gøre med ændringen af serven, som har givet ret svingende resultater på det sidste. I dag var første gang, hvor jeg har følt, at den gennem en hel kamp har været på højde med den gamle serv. Den svinger stadig lidt mere end den gamle, men i tre sæt lavede jeg vel ikke mere end 3-4 dobbeltfejl, og det er langt bedre end tidligere. Af taktiske ændringer valgte jeg at implementere konservativt spil ikke med mindre ketsjerhastighed men ved at konvertere noget fart til spin, og det var et godt valg mod Lars. Alt … Læs mere Formkurven sitrer

Man må slippe grebet

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en trapezkunstner første gang vover at slippe grebet i trapezen og svæve gennem luften i håb om at blive mødt af en hjælpers hænder? Eller den første gang en skihopper kører ned ad den store bakke og skal nå ud på en vis længde i hoppet for at flyve parallelt med bakken og undgå at slå sig fordærvet? Nogle idrætter udvikler sig i pludselige skridt, og sådan er det også nogle gange i tennis. Her har det også noget med greb at gøre, dog med mindre fatale risici end i den flyvende trapez. Jeg … Læs mere Man må slippe grebet