Man må slippe grebet

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en trapezkunstner første gang vover at slippe grebet i trapezen og svæve gennem luften i håb om at blive mødt af en hjælpers hænder? Eller den første gang en skihopper kører ned ad den store bakke og skal nå ud på en vis længde i hoppet for at flyve parallelt med bakken og undgå at slå sig fordærvet? Nogle idrætter udvikler sig i pludselige skridt, og sådan er det også nogle gange i tennis. Her har det også noget med greb at gøre, dog med mindre fatale risici end i den flyvende trapez.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan jeg på et tidspunkt ændrede mit baghåndsgreb og smed en ellers udmærket topspunden baghånd på lossepladsen og startede forfra. Det var nødvendigt på grund af problemer med tennisalbue, og processen varede ca. tre måneder, før jeg fandt mit baghåndsslag igen. Nu har jeg gjort det samme med serven.

Jeg har visse fysiske fordele, som kommer mig til gode i serven, primært min højde. Den betyder, at jeg kan slå hårdt og fladt og alligevel have et rimeligt vindue at slå ned i. Derfor kan jeg få en rimelig motionistserv ud af forkert teknik. Mit tidligere servegreb var nærmest et forhåndsgreb og med dette greb skabes farten i serven primært ved ekstension af albuen og fleksion af håndleddet. Det er det sidste, der er problemet.

Sagen er, at både spin og fart i et slag hænger fuldstændigt sammen med fart i ketsjerhovedet. Når man skal accelerere en tung ketsjer op i fart, har man brug for store bevægeudslag, og her er håndleddet et problem. Mit håndleds maksimale spændvidde fra fuld ekstension til fuld fleksion er kun ca. 80 grader, og i serven når leddet sin maksimale hastighed, netop når det er fuldt flekteret. Det betyder, at serven belaster håndleddet kraftigt i dets yderstilling, og jeg har en periode gået rundt og haft en permanent lille forstuvning. Faktisk var jeg en periode nødt til at spille med en skinne på håndleddet. Samtidigt begrænser det lille bevægeudslag den hastighed, som ketsjeren kan få. Denne serv var sådan set en hæderlig motionistserv på 130-150 km/t, men mere kan det ikke blive til. Når den tilmed har meget lidt spin og skader håndleddet, er der god grund til at se på noget nyt.

I modsætning til min gamle teknik, skaber alle gode servere farten med underarmspronation snarere end håndledsfleksion. Pronation er den bevægelse, hvor man vrider underarmen om sin egen akse, og den har et bevægeudslag på ca. 180 grader, altså langt mere end håndleddets bevægelse. Derfor kan der skabes mere fart. Nøglen til at få glæde af pronationen er at få ketsjeren til at stikke vinkelret ud fra underarmen, og det kan man kun gøre ved at ændre grebet til et øksegreb. Faktisk vrider nogle af verdens bedste servere ketsjeren endnu længere rundt og slår serven nærmest med et baghåndsgreb. Prøv f.eks. at lægge mærke til Milos Raonic’ greb på ketsjeren lige inden serven, næste gang du ser ham på TV.

Nu har mit servegreb i et par uger været på vej i samme retning, skubbet på vej af kompetente råd fra Peder Lisberg, og det har været en interessant oplevelse bestående af nogenlunde følgende erfaringer:

  • Først føles ketsjeren helt forkert i hånden, og man kan næsten ikke forstå, hvordan man skal bære sig ad med at få bolden slået i den rigtige retning. På en eller anden måde går det alligevel, men man har stort set ingen kontrol med, om man rammer i højre eller venstre side af servefeltet.
  • Så opdager man, at nogle gange får man rigtigt meget fart med meget lidt anstrengelse, og nogle gange får man rigtigt meget spin. Desværre har man i begyndelsen ingen kontrol over balancen mellem de to.
  • Lidt efter lidt finder man ud af, at denne type serv faktisk er enkel at udføre (dermed ikke sagt, at jeg nu mestrer den). Sagen er, at armens arbejde kan brydes ned til to bevægelser. Den ene bevægelse er albueekstensionen, som i denne serv skaber opadgående bevægelse af ketsjerhovedet og dermed spin. Jo mere albueekstension, jo mere spin. Den anden bevægelse er kombinationen af indadrotation af overarmen og pronation af underarmen. Til sammen skaber de to bevægelser den fremadgående fart af ketsjerhovedet og dermed boldens lineære hastighed. Hermed også sagt, at ved at justere vægten mellem de to bevægelser, kan man veksle noget fart til spin og omvendt og dermed skabe forskellige typer serv. Min første erfaring er, at for at få kickserv-agtigt spin, skal man slå helt enormt meget opad på bolden, altså med albueekstension, og det kræver en del tilvænning.

Det har ikke været så nemt. Nu har jeg en serv med topspin, og det trækker som bekendt nedad i bolden, så hvis jeg ikke slår en hel del opad, vil den dykke for tidligt og ramme nettet. Jeg har slået helt enormt mange bolde i nettet i den seneste tid. Men hvis jeg slår for meget opad eller ikke får spin nok i bolden – og som jeg nævnte ovenfor, kniber det med at styre balancen – så flyver bolden alt for langt og rammer nogle gange bagvæggen, inden den rører gulvet. Jeg har flere gange i processen været tæt på at opgive projektet.

Jeg synes selv, at gennembruddet for den nye serv kom en weekend i Randers, hvor vi havde en hyggelig genforening med holdet fra turen med JTU til Tyrkiet. Sagen er, at Randers har et specielt tæppe på gulvet, som griber bolden lidt mere end underlagene i Nørresundby og i Anneberghallen. Det skaber gode vilkår for kickserv, og jeg oplevede for første gang i mit liv, at jeg kunne få bolden til at hoppe højt og sidelæns til stor forbavselse for en del af modtagerne. Det er den slags, der giver gejst til at fortsætte processen.

Nu, et par uger efter skiftet, er min selvtillid lidt øm efter et par nederlag til ellers jævnbyrdige spillere, men håndleddet har det meget bedre, så jeg holder ved den nye serv. Måske kan den nå at blive god til udesæsonen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s