Slagteknik 1

Der har rumlet et blog-indlæg om slagteknik i mit hoved i et stykke tid. Det bliver – som de fleste af mine udgydelser – lidt stærkere i teorien end i praksis. Jeg vil dog hævde til min dødsdag, at min teoretiske indsigt hjælper mig en hel masse også i mine praktiske forsøg på at blive bedre til denne forbandet svære sport. Måske kan det også hjælpe andre.

Lad mig starte med at konstatere, at boldens hastighed kommer af ketsjerhovedets hastighed, så slaget handler om at få sat ketsjerhovedet i fart. Spillere, som slår hårdt, er derfor helt sikkert også gode til at sætte fart i ketsjerhovedet. Men slag er jo meget andet end fart. De handler også om spin i bolden og om konsistens: bliver bolden sendt af sted i den retning, som man ønskede? Hvis man f.eks. slår longline, vil bolden gå ud, hvis der opstår en ganske lille afvigelse i boldens retning i forhold til linjen. Hvordan kan det være, at gode spillere er i stand til at slå longline med stor konsistens i højt tempo? Det handler sikkert om slagteknik.

Tennisspillere slår jo ikke altid hårdt, men gode spillere er i stand til at gøre det, så på en eller anden måde har de et fælles behov for at sætte fart i ketsjerhovedet. Farten skabes af en kæde af led startende fra fødderne, gennem benene, via ryggen, over skulderen, gennem albuen og underarmen og ud i ketsjeren. Fælles for alle disse led er, at de er rotatoriske, altså at de har deres bevægelighed ved at kunne ændre vinkel. Derfor er det også uundgåeligt, at ketsjeren vil komme til at rotere. Ketsjerhovedet befinder sig altså i enden af en hel masse roterende segmenter, og ketsjerens rotation afhænger af leddenes rotation i forhold til hinanden.

Hvis man vil, kan man godt bevæge en ketsjer lineært, men det kræver en bestemt koordination mellem armens led, hvor nogle led kompenserer for andres rotation. Det er ikke svært at gøre, men det er svært at skabe ret meget fart i ketsjerhovedet, mens man gør det. Det kan enhver forsikre sig om ved at prøve. Det er meget nemmere at sætte fart i ketsjerhovedet, hvis man ikke behøver at tænke over ketsjerens rotation, og det er der en god forklaring på. Forklaringen svarer også på spørgsmålet om hvorfor nogle spinkle piger kan serve med 200 km/t.

Sagen er, at ben, krop, skulder, arm og ketsjer udgør en såkaldt kinetisk kæde. De mest kendte eksempler på sådanne kæder er lange piske eller måske et vådt håndklæde i gymnastiksalens omklædningsrum. Når sprechstallmeisteren slår smæld med pisken, kommer det skarpe knald fra spidsens gennembrud af lydmuren, så spidsen bevæger sig med ca. 1200 km/t. Så hurtigt kan sprechstallmeisteren ikke bevæge hånden, og spidsen af pisken kan kun nå den langt højere hastighed, fordi den er en del af en kinetisk kæde.

Kinetiske kæder er kompliceret mekanik, men man skal egentlig blot vide nogle få ting for at kunne forstå dem. Den første pointe er, at i en kinetisk kæde får man energien til at vandre fra den ene ende til den anden, og hvis den anden ende er lettere, skal den have en højere hastighed for at indeholde den samme energi. Derfor får den tynde spids af pisken en høj hastighed, og derfor skal man folde det våde håndklæde sådan, at det meste stof er i den ende, man holder fast i.

Den anden pointe er, at man kun kan få energien til at vandre udad i kæden, hvis man realiserer et helt bestemt bevægelsesmønster. Hvis man ikke kan ramme den rigtige bevægelse, vil energien løbe både frem og tilbage, og man skaber ikke koncentrationen af energi til et bestemt tidspunkt i spidsen. Derfor opnår en nybegynder med en lang pisk i bedste fald at filtre pisken ind i det omkringstående inventar, mens Indiana Jones kan slå en cigaret ud af munden på skurken på 15 meters afstand. Hvis man skal have en ketsjer til at bevæge sig lineært, så får man ikke nogen piske-effekt, fordi leddene skal bevæge sig i forskellige retninger og kommer til at sende energi i modsat af hinanden. Man kan altså ikke undgå, at ketsjeren roterer, hvis man vil slå hårdt.

Nu kan vi allerede forstå nogle af de ting om slaget, som vi godt ved i forvejen:

  • Det tager tid at lære den koordination af bevægelsen, som koncentrerer energien i ketsjerhovedet. Bland andet derfor er tennis et teknisk spil.
  • Hvis man afviger fra den rigtige bevægelse, så bliver resultatet hurtigt meget ringere. Men modstanderen bestemmer jo, hvor bolden skal komme, og ketsjeren skal ramme bolden, så man kan ikke helt selv bestemme slaget. Derfor er benarbejde så vigtigt. Hvis man bringer sig i den rigtige stilling, får man mulighed for at ramme bolden med den bevægelse, der koncentrerer energien i ketsjerhovedet præcist i træføjeblikket.
  • Man behøver ikke kæmpemæssige muskler for at slå hårdt; en pisk har jo ingen muskler. Faktisk er den rigtige teknik at bruge musklerne så lidt som muligt. Nogle spillere synes at slå hårdt og konsistent uden at bruge ret mange kræfter. Dette er spillere, som er gode til at få energien til at vandre udad i kæden. Derfor kan spinkle piger slå hårdt.
  • En pisk er en ideel kinetisk kæde, fordi den er blød og kan opfattes som uendeligt mange led. Det har kroppen ikke, men kæden fungerer bedre, hvis man kan involvere mange led i bevægelsen. Derfor har spillet udviklet sig fra stive arme og stive håndled i gamle dage til nutidens komplicerede bevægelser.

Næste afsnit kommer til at handle om, at de mange rotationer er gift for konsistensen af slaget, og hvordan man kan kompensere for dette problem, så man kan få både fart og konsistens.

Vi slutter med en opdatering af formkurven. Jeg har ikke spillet i en uges tid på grund af en udlandsrejse, og det har givet min krop lejlighed til at restituere. Mest mærkbart havde jeg ikke ondt i anklerne her til aften, og det gav mig mulighed for at flytte benene ordentligt og vinde sikkert med 64 61 over Lars efter det bedste spil i et stykke tid.

Image

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s