Pistas de tierra batida

Der er rigtigt mange gode steder i verden at spille tennis, og jeg har set en del af dem, for jeg rejser meget og har næsten altid ketsjeren med. Af spektakulære steder kan nævnes den enorme Club Alibey i Manavgat i Tyrkiet, som JTU sender gæster af sted til et par gange om året, og den ligeledes enorme og helt overdådigt beliggende Lykiaworld i Ölüdeniz i Tyrkiet. Jeg har tidligere skrevet anmeldelser af disse steder. Hvis man er til hyggetennis i solskin med flinke mennesker, så kan Royal Racket Club i Clearwater nær Tampa i Florida anbefales. Her inviterer ejeren Donna gæster til sammenskudsgilde efter drop-in.

Men indtil videre må Fernando Gils fantastiske lille klub i Miraflores på den spanske sydkyst være mit bud på verdens bedste sted at spille tennis. Her er seks pistas de tierra batida, baner med banket jord, som er den komplicerede spanske betegnelse for grusbaner. Det er ikke i sig selv noget særligt, men klubben drives af familien Gil med farmand Fernando i spidsen, og han har sit CV i orden, bl.a. med en periode som træner for Björn Borg. Han spiller også selv en ualmindelig giftig gang tennis, og det samme gør hans stab af virkeligt velkvalificerede trænere. I denne klub kan man finde alt fra motionister over håbefulde unge talenter i træningslejr til tidligere ATP-spillere, så der er virkeligt tennis på alle niveauer. Samtidigt kan enhver gå ind fra gaden og få lov at spille tennis mod en meget rimelig betaling. Klubben har også en lille bar med en glimrende frokost – igen til rimelige priser – og der er en dejlig have med pool, hvor man kan slappe af og hygge sig efter tennis.

Image

Men det mest fantastiske og det, der adskiller Miraflores Tenis (i Spanien skrives Tennis med et ’n’) fra alle andre, er, at man kan komme ind i receptionen, udtrykke et ønske om tidspunkt og niveau, og så finder Fernando og hans folk en passende modstander, og det lykkes stort set hver gang. Hvis man har været involveret i at stille hold op i holdturneringen eller bare i at skaffe den fjerde mand til en double, ved man, hvor mange telefonopringninger, der skal til for at få den slags til at lykkes. Men Fernando ryster bare sit netværk, og så myldrer det frem med interesserede spillere. Fire gange om ugen er der mix-in, hvor alle kan møde op og komme til at spille double, og yderligere nogle gange er der tilsvarende kun for kvinder. Alle disse begivenheder er meget velbesøgte og med et godt niveau af spillere. Nedenfor ses Fernando og hans søn, Alberto, i færd med at organisere en mix-in-turnering.

Image

Jeg har meget svært ved at forestille mig noget niveau af tennisspillere, som ikke kan få deres behov dækket i denne klub. Samtidigt kan man flyve hertil direkte fra Aalborg for ca. 2000 kr. t/r, og der er masser af billige og fine boliger til leje i klubbens omkreds. Klubben har en aftale med et udlejningsbureau, men man kan også sagtens selv finde tilbud på internettet. Jeg fik lokket Conny og Bente fra AØT med på turen, og sammen lejede vi et dejligt rækkehus 10 m fra indgangen til tennisklubben. Vi lejede også en bil, så vi havde nemt ved at komme fra lufthavn til boligen og havde mulighed for udflugter og indkøb. Hele turen, inklusive flybilletter, leje hele ugen af en spritny BMW, husleje, mad, restauranter, kontingent til klubben, altså ALT, har kostet hver af os 4.800 kr.

Vi har spillet al den tennis, som vore lettere udtjente kroppe kunne overkomme. En dag spillede jeg 6½ time bestående af to timers double, knap en times slagtræning samt 3½ timers single mod rigtigt gode modstandere heriblandt Finlands nummer 5.

…hos damerne

…i U14

Ikke desto mindre tabte jeg 36, 76, 8-10 til den hårdslående og meget sikre unge dame. Knebent bank fik jeg også af hyggelige Diego, som er spansk læge (nr. 14 på klubbens rangliste), taler lidt svensk og hader sit arbejde som patolog, samt af en svensker ved navn Mark. Store tæv fik jeg af 13-årige Ilias, som er et mega-talent og af folkene hernede kaldes lille Djokovic på grund af sin spillestil. Han har det meste af sin opvækst været nr. 1 i Schweiz i sin aldersklasse, men nu er han faldet til omkring nr. 10, fordi han er kommet senere i vækst end sine jævnaldrende. Han er samtidigt den mest fantastisk charmerende knægt, som altid smiler, er høflig, afbalanceret og samtidig ude på sjov og ballade. Han har schweizisk far og tunesisk mor og taler tysk, spansk, engelsk, fransk og en smule arabisk; han er en ret imponerende ung mand. I vores kamp vandt han 61, 61, 60, men han kommer ikke på bucket-listen, for jeg indhenter ham aldrig. Om et par år er han vokset til og er på vej ud på challenger—touren.

Men lad os nu ikke dvæle ved nederlagene, for bortset fra ovenstående har både Bente, Conny og undertegnede vundet alt, hvad vi har rørt ved i både single og double, og der er uddelt en lille håndfuld æg, så Aalborg Østre Tennisklub behøver bestemt ikke skamme sig over dens veteraners fremfærd i Sydeuropa. På billedet nedenunder er Conny og Bente i gang med en damedouble, hvor de blev skilt ad efter først at have blæst deres fortvivlede modstandere baglæns.

Image

Selvom Fernando er meget populær og holder en høj belægning på banerne, er det næppe nogen guldgrube for ham at køre klubben, og måske derfor er der lagt store planer med investorer om at omforme den fra en tennisklub til et resort med 64 lejligheder beliggende omkring banerne og med fitness, pilates, legeplads, infinity-pool og hvad der ellers hører familieferie til. En enkelt af de seks baner må ofres i processen, som er beskrevet her: http://miraflorestennisresort.com/. Arbejdet starter efter planen i oktober 2014 og skal vare 1½ år.

Min vurdering er, at projektet bestemt ikke er uden risiko, for ejendomsmarkedet på solkysten er stadig presset, og der er mange billige boliger at købe. Investorerne tror imidlertid på, at konceptet med lejligheder umiddelbart ved siden af tennisbanerne sammen med Fernandos netværk og renommé vil sikre projektets succes. Måske har de ret, for La Santa Sport på Lanzarote er jo et godt eksempel på en succes med aktiv ferie og et bredt idrætstilbud. Jeg håber mest af alt, at klubben kan bevare sin sjæl gennem byggerodet og de fine damer, som vil komme for at trille rundt på pilatesboldene.

I byggeperioden kan fire af banerne holdes åbne, så man kan stadig tage ned til Fernando og pudse grusformen af, og jeg kan næsten ikke anbefale det nok. Indtil videre er pistas de tierra batida i Miraflores noget, der duer, og jeg kunne godt hitte på at pakke kufferten igen næste år ved samme tid.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s