Udebaner

Der var en gang, hvor jeg følte mig højt hævet over tennisspillernes idiosynkrasier som f.eks. at slå bolden i jorden et bestemt antal gange eller overhovedet at bekymre sig om underlag eller støj i baggrunden. Jeg fandt tennisspillere hysteriske og pivede. Det var den gang.  Nu om dage skal der næsten ingenting til at slå mit spil helt i stykker, og den mindste forstyrrelse kan få mig til at fejle et slag totalt.

Op til sommerferien tabte jeg en holdkamp-match klart i Fjerritslev i et skrækkeligt stormvejr.  Efterfølgende har jeg har tilbragt sommerferien i Blokhus, og det var åbenbart udebane nok til at få formkurven til nærmest at falde igennem gulvet. Når man er et fremmed sted og skal spille tennis, må man jo affinde sig med forholdene, som i dette tilfælde er to forskellige kunstgræsbaner i hhv. Blokhus og det nærliggende Rødhus. Begge steder blæser nærmest altid en voldsom stormvind men værre er det, at boldens opspring på kunstgræs dæleme er noget anderledes and på rødt grus. Det er i den grad udebaner.

Så jeg har tabt og tabt og tabt, og så tabt en smule igen. Og efter min hjemkomst, hvor mit spil er blevet stillet lidt ind på kunstgræs, fortsætter nederlagene, for nu skal jeg jo indstille mig på grus igen. Suk! Jeg har tabt tre gange til Michael Blensner, som jeg vandt klart over i to placeringskampe i forsæsonen, og jeg har tabt til Lars Thomsen på grus i Nørresundby. Både Michael og Lars er rigtigt gode spillere på mit niveau, men konsistensen i nederlagene er ikke til at tage fejl af.

Hvis jeg blot kunne lære at se på bolden, når jeg slår til den. Men det gør jeg ikke. Jeg ser i den retning, som jeg vil slå den. Det er fint, hvis ketsjeren rammer bolden, men det gør den bare ikke ret ofte, når bolden springer op fra et fremmed underlag eller i stærk vind. Grrr.

Der er ikke andet at gøre end at hænge i og få spillet indstillet til grus igen.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s