Velkommen hjem!

Jeg håber, at du har hygget dig på den lille springtur, som nu har varet i nogle uger, faktisk hen over det meste af sommeren. Du er lidt som den fortabte søn: Man er lidt vred på dig for sådan bare at forsvinde, men man kan alligevel ikke lade være med at blive glad, når du kommer hjem igen.

Og når det nu skulle være, kunne du godt have valgt et lidt bedre tidspunkt end søndag d. 10. august 2014 kl. 17 at vende hjem på. Sagen er, at du både lørdag og tidligere søndag var stærkt savnet ved Spar Nord Open i Aars, hvor jeg led to nederlag, et i single og et i double, som jeg nok kunne have undgået med din hjælp. Se blot, hvor fint det gik og hvor godt vi kom ud af det med hinanden i den sidste double-kamp mod det lidt slidte par fra Aars. De kunne slet ikke håndtere dig og blev sendt hjem fra turneringen med et par nye briller. Måske har rejsen modnet dig, så du nu er en endnu bedre version af dig selv. Det kan vi da håbe på…

Så, kære serv, vil du ikke nok blive hjemme et stykke tid, i det mindste indtil de få turneringskampe i efterårssæsonen er vel overstået?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s