Strengfetich

”Jeg tror, at jeg er ved at blive strengfetichist,” sagde en af mine tennismakkere til mig forleden. Han havde oplevet, at en ny opstrengning havde gjort en stor positiv forskel på hans spil. Jeg kan godt forstå ham, for jeg har haft den samme oplevelse med negativt fortegn, da jeg i to omgange investerede i billige ruller med strenge fra ikke-så-anerkendte leverandører i den formodning, at de kendte producenters anbefalinger af egne produkter handler mere om hype end om realiteter.

Nu har min makker altså haft en positiv oplevelse med et anerkendt mærke, mens jeg har haft problemer med noget billig streng. Det kunne tyde på, at der måske alligevel er noget om, at strengene er vigtige.

Når man arbejder på universitetet og skal hitte på projekter til studerende i idrætsteknologi, så får man en fin chance for at rent faktisk at undersøge den slags ordentligt. Er de dyre strenge virkeligt bedre, og holder de mange fine teorier om spin, ”power” og kontrol, som producenterne anfører på pakkerne?

På universitetet kan vi måle strengenes elasticitet, men mere interessant kan vi også udføre meget kontrollerede forsøg med bolde, som rammer strengene. Vi har nemlig en luftkanon, som kan skyde bolden af sted under meget kontrollerede forhold, og vi har et kamera med meget høj hastighed, så vi kan studere, hvordan bold og ketsjer opfører sig under sammenstødet. På videoen herunder kan man se et eksempel på kanonens styrke, idet vi skyder en bold med 1000 km/t ind i en gammel ketsjer, som smadres totalt.

Faktisk kan man se på videoen, at lufttrykket fra kanonen er godt på vej til at knække ketsjeren, inden bolden rammer strengene. Bolden blev i øvrigt flækket grundigt af sammenstødet.

Lidt mindre drengerøvsagtige anvendelser er også mulige. Hvis man skyder bolden med moderat hastighed, kan man nærstudere interaktionen mellem bold og ketsjer:

Her rammes ketsjeren af bolden i en vinkel på 45 grader, som er typisk for et forhåndsslag med topspin, og vi kan se, hvordan bolden kommer ind mod ketsjeren uden spin og forlader strengene med spin. Aftegningerne på bolden gør det muligt at aflæse dens hastighed og spin både før og efter sammenstødet, og det kan man bruge til at kvantificere strengenes kvalitet med.

Om strenge generelt formoder man, at tynde strenge bedre kan grave sig ned i boldens luv og dermed kan give mere spin end tykkere strenge. Mange producenter er begyndt at fremstille strenge med kantede profiler, f.eks. seks-, fem- eller trekantede, og så er fidusen, at kanterne skulle øge strengens friktion med bolden og medføre mere spin for pengene.

Men det er alt sammen myter, og en gruppe studerende i idrætsteknologi, Kaare M. Bendtsen, Kasper P. Rasmussen, Martin B. Hansen og Thomas Fuglsang, satte sig for at undersøge dem. De fik opstrenget ni identiske ketsjere med forskellige strenge og testede dem efterfølgende med kanon og højhastighedskamera.

Lad os lige først præsentere de ni strenge i testen (målene angiver strengens diameter):

  • MSV, Co Focus, 1,27 mm
  • MSV Co Focus, 1,23 mm
  • MSV Co Focus, 1,27 mm
  • MSV Focus HEX, 1,23 mm
  • MSV Focus HEX, 1,19 mm
  • MSV Focus HEX, 1.10 mm
  • Yonex Poly Tour Spin, 1,25 mm
  • Tyger Roughpoly, 1,25 mm
  • Pro’s Pro Torpedo, 1,27 mm.

MSV er et relativt nyt mærke på området, som prismæssigt ligger i midten af spektret, og som har fået gode anmeldelser på forskellige fora. MSV Co Focus har cirkulært tværsnit og sælges som en blød og behagelig streng. MSV Focus HEX derimod har et sekskantet profil, og markedsføres på bedre spin, mere ”power” men stadig en lidt behagelig følelse.

Yonex Poly Tour Spin er testens dyreste streng, og som navnet antyder, markedsføres den på sine evner til at generere spin med sin femkantede profil.

Tyger Roughpoly og Pro’s Pro Torpedo er de billige strenge i testen, og de koster begge omkring halvdelen af Yonex-strengen. Roughpoly er femkantet, og Torpedo er rund. Torpedo er også den eneste streng i testen, som består af mange individuelle fibre.

Umiddelbart melder spørgsmålene sig, om de kantede strenge er bedre end de runde, om de tynde strenge er bedre end de tykke, og om de dyre strenge er bedre end de billige? For at kunne svare på dette, er vi nødt til at beslutte, hvordan vi vil kvantificere strengenes egenskaber. Til det formål skal vi bruge lidt fysik.

Når bolden kommer flyvende mod ketsjeren, har den noget bevægelsesenergi, også kaldet kinetisk energi. Denne energi kan være lagret i boldens lineære hastighed eller i dens rotation. Da bolden ikke fra starten har nogen rotation, er det kun den lineære hastighed, som bidrager i første omgang, men efter sammenstødet vil bolden have både rotation og lineær hastighed.

Fysikkens love siger, at ved sammenstødet kan kun tabes energi. Der kan aldrig skabes energi. Fra boldens synspunkt vil noget af energien overføres til ketsjeren, og noget vil gå tabt som varme på grund af friktionen imod strengene og intern modstand i materialerne. Jo mindre energi, der tabes, jo mere er der tilbage til fart og spin i bolden.

Dette princip kan man udtrykke ved restitutionskoefficienten for kinetisk energi for bolden:

ECOR = Eud/Eind

Hvor Eud er den samlede kinetiske energi (hastighed og rotation), når bolden forlader ketsjeren, og Eind er energien, når bolden møder ketsjeren. ECOR er altså den procentdel af boldens energi, som er bevaret efter at have ramt ketsjeren. Denne parameter kunne måske repræsentere ”power”, som det beskrives i reklamerne. Hvis man sætter resultaterne for de ni strenge ind i et søjlediagram, får man små, men ikke ubetydelige forskelle:

ECOR

Man kan se, at MSV Co Focus generelt ligger højt med mellemtykkelsen 1,23 mm som topscorer. Den billige Pro’s Pro klarer sig også forbavsende godt, mens den dyre Yonex-streng ender i midten af feltet. Resultaterne er middelværdier over mange tests, som varierer lidt i forhold til hinanden. Forskellene mellem de forskellige strenge er små nok til, at vi ikke kan være helt sikre på, at de ikke er tilfældige.

Man kan også simpelthen interessere sig for det spin, som bolden kommer ud med efter at have ramt ketsjeren, uden at tage hensyn til tabet af fart. Denne parameter kan med rimelighed relateres til reklamernes anprisning af spin. De giver følgende billede:

SpinOut

Her ser vi, at MSV Co Focus konsistent giver mere spin end konkurrenterne, og her er forskellen så stor, at risikoen for, at den er tilfældig er mindre end 5%. Vi kan altså godt regne med, at man får mere spin ved at spille med MSV Co Focus, og bedst med de større tykkelser på 1,23 eller 1,27 mm.

Resultaterne er med andre ord overraskende: De dyre strenge er ikke markant bedre end de billige på ECOR, de fem-  og sekskantede strenge giver ikke mere spin end de runde, og de tynde strenge giver ikke mere spin end de tykke. Endelig er testens ”vinder”, hvis man kan tale om en sådan, ikke kendt for hverken ”power” eller spin men for komfort.

Som konklusion kan vi sige, at ja, der er forskel på strenge, men nej, det er ikke altid på den måde, som producenterne påstår.

Man kan downloade de studerendes fulde artikel her: grp846Artikel2014. Men bemærk, at dette er et studenterarbejde og ikke har været udsat for den review-proces, som videnskabelige artikler normalt skal gennemgå.

Reklamer

5 meninger om “Strengfetich

  1. Hej John. Spændende nok artikkel og fede resultater for Ecor-procenten.

    Ville bare ønske at i jeres spin test havde kunne benytte et test redskab til at bevæge tennisketcheren parallelt i forhold til luftkannonen så man kunne få nogle større spin-værdier således eventuelle forskelle klargøres. Går kraftigt ud fra at idéen bag de kantede strenge også er at ketcherens flade ligesom gnides op ad bolden før den større friktion kommer i spil. Forestiller mig ikke at de kantede strenge får lov til at spille nær så stor en rolle når ketcheren blot er vinklet. Kan godt forstå hvis det ikke er teknisk muligt eller lige til ude ved universitetets faciliteter… Ville lige sige det alligevel, for det ville da være nogle fede resultater og få på en graf ved siden af, ikke? 😀

    1. Hej Tobias!
      Tak for kommentaren. Det er faktisk ikke nødvendigt at flytte ketsjeren for at lave undersøgelsen. Det, som betyder noget, er ketsjerens og boldens relative hastigheder. Når man holder ketsjeren stille, ser man blot sammenstøddet fra ketsjerens synspunkt. Det er faktisk samme metode, der bruges overalt i den videnskabelige litteratur til at undersøge tennisketsjere. Man skal bare huske, at bolden skal skydes ind mod ketsjeren med summen af boldens og ketsjerens sædvanlige hastighedsvektorer.
      Mvh John

  2. Hej John
    Nu må du/I ikke underkende værdien af placeboeffekten, som sagtens kan overføres til “strengeverdenen”. Så når din makker har brugt penge på at få en fin, halvdyr, sort, kantet streng må du ikke tage troen på at det gør en forskel fra ham.
    “Statistics? – you can run me in my ass” som nogen siger.

    1. Placeboeffekten er jo veldokumenteret, så den har helt sikkert en betydning. Alene derfor kan min makker sove roligt om natten – hans kantede streng spiller fantastisk.

      Faktisk spiller jeg selv med MSV efter et par fejlkøb af billige strenge, som jeg ikke kunne få til at fungere for mig. Jeg har dog også spillet med Luxilon Alupower, som er en af de dyreste og højst bedømte strenge på markedet, og den var da meget god men ikke bedre end MSV efter min subjektive vurdering.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s