Slå igennem!

Jeg begyndte at spille tennis for cirka fem år siden og var heldig på min vej at møde en række fantastiske og engagerede trænere, som bearbejdede mine underlige teknikker med stor tålmodighed. Det har ikke altid været lige nemt for dem.

Jeg har en naturvidenskabelig baggrund. Jeg stoler på naturlovene, og jeg har en – synes jeg selv – sund skepsis over for dogmer og antagelser fremført af fortalere, som ikke selv forstår dem. Derfor er jeg en ret påståelig elev og kan være lidt af en prøvelse for trænere, som har en mening om den ”rigtige” måde at gøre noget på.

Et godt eksempel på ovenstående er myten om at ”slå igennem bolden”. Baggrunden for myten er, at alle gode tennisspillere fører deres slag igennem og afslutter slaget – både forhånd og baghånd – over modsatte skulder med et langt sving, efter de har ramt bolden. Hvis en spiller ikke gør sådan, så vil træneren påtale det og forsøge at bringe spilleren på den rette vej.

”Du skal føre slaget igennem!” råbte min træner efter mig igen og igen, da jeg deltog i begyndertræning en gang i 2009. Og da det ikke hjalp, tog han mig til side og lod mig øve nogle slag uden bold, udelukkende for at jeg skulle vænne min motorik til at slå på en anden måde.

”Har du spekuleret over, at bolden nok er ligeglad med, hvad ketsjeren gør, efter de har forladt hinanden?” spurgte jeg lidt syrligt, mens jeg halvhjertet karikerede de trænede spilleres overdrevne bevægelser. Det var i min uspolerede periode, mens jeg stadig fandt tennisspilleres idiosynkrasier hysteriske og var ret ligeglad med skygger i omgivelserne, gøende hunde i nabolaget og efterladte bolde spredt ud over banen. Ikke desto mindre er myten om at slå (eller sparke) igennem bolden universel i flere sportsgrene som f.eks. golf, fodbold og altså tennis. Så måske er der noget om snakken…

Nu kommer den nørdede del, men hæng på, for så kommer der en ordentlig forklaring på hvorfor, man skal føre slaget igennem.

Ketsjerens kontakt med bolden er fysisk set et stød. Der sker mange komplicerede ting i de få millisekunder, som stødet varer, men heldigvis findes der naturlove, som tillader os at betragte situationen før og efter stødet, og som er gyldige uafhængigt af al den kompleksitet, der optræder, mens det foregår. Den første af disse love er impulssætningen, som er en vidunderligt simpel, smuk og aldeles alment gyldig lov. Den siger, at ketsjerens og boldens samlede impuls er den samme før og efter stødet. Impuls kaldes også bevægelsesmængde og er det samme som det nydanske ”momentum”, som vi har fået ind i sproget fra amerikanske kommentatorer af politik og sport. Hvis en politiker eller fodboldspiller har ”momentum”, så er vedkommende i fremdrift. Momentum hedder impuls på dansk, og det er en meget veldefineret fysisk størrelse. Impuls kan kun skabes af kraft, og hvis kun ketsjer og bold udveksler kræfter med hinanden under stødet, så er impulsen imellem de to bevaret. Måske får den ene noget impuls af den anden, men den samlede impuls kan ikke ændres.

Det beskrives af impulssætningen, som ser således ud:

eq1

Her er mA ketsjerens masse, mB er boldens masse, vA1 er ketsjerens hastighed inden stødet, vB1 er boldens hastighed inden stødet og vA2 og vB2 er de tilsvarende hastigheder efter stødet.

I stødet sker der tab af energi til varme, for eksempel ved deformation af bolden og ved gnidning af strengene mod hinanden. Læg mærke til, at selvom der tabes energi, vil impulsen stadig være bevaret. Det er lidt svært at forstå, men det er ubetinget sandt. Tabet af energi beskrives med en størrelse kaldet restitutionskoefficienten, e, som er 0, hvis stødet er inelastisk som mellem to klumper modellervoks, og 1, hvis stødet er helt elastisk som mellem to billardkugler. Definitionen er således:

eq2

Man kan måle restitutionskoefficienten mellem bold og ketsjer med et simpelt forsøg, og den er cirka 0,85, størst med nye bolde og mindst med gamle sutter.

Af disse to ligninger kan man finde et udtryk for boldens hastighed efter stødet og dermed af slagets hårdhed. Hvis man flytter lidt rundt på symbolerne, får man:

eq3

Rolig, nu, det er ikke så kompliceret, som det ser ud til. På venstre side af lighedstegnet står boldens hastighed efter slaget, og på højre side kan man se, hvad der betyder noget for denne hastighed. De to indviklede brøker på højre side er nogle konstanter, som vi kan regne ud. Vi kan jo kalde dem k1 og k2. Så ser det straks mere overskueligt ud:

eq4

I det første led optræder vB1, så boldens hastighed efter slaget afhænger altså af dens hastighed før slaget. Det er ikke overraskende. Alle spillere ved, at man kan udnytte modstanderens fart til selv at skabe fart. Det interessante er det andet led: k2vA2. Husk, at vA2 er ketsjerens hastighed efter slaget. Her står altså sort på hvidt, at jo højere hastighed ketsjeren har efter stødet, jo højere hastighed vil bolden have. Så hvis man slår, og ketsjeren ikke drøner videre efter slaget, så får man kun den fart ud af slaget, som modstanderen har leveret.

Der er med andre ord noget om snakken; myten er bekræftet. Hvis ketsjeren har stor hastighed efter slaget, vil bolden også have det. Det kan være lidt svært at forstå, at der skulle være en eller anden metafysisk forbindelse mellem bold og ketsjer efter slaget, men det er der så heller ikke. Bolden ER ligeglad med ketsjerens gerninger, efter de to har forladt hinanden, men sagen er, at ketsjerens bevægelse i bagenden af slaget er en funktion af, hvad der er sket tidligere. Hvis ketsjeren har haft stor fart inden slaget, så vil den også have det efter slaget, fordi ketsjeren er tungere end bolden, og endnu mere vigtigt: Hvis ketsjeren har beskeden hastighed efter stødet, har den også haft det før. Det er nemt for en spiller at fokusere på ketsjerens hastighed efter slaget, og derfor er det en god måde for træneren at forklare det rigtige slag over for spilleren.

Som den Rasmus-modsat jeg er, ville jeg have elsket at modbevise alle trænernes underlige hokus-pokus-ideer om slag. Det lykkedes ikke denne gang, men jeg skal nok få skovlen under de bedrevidende skiderikker på et senere tidspunkt.

I mellemtiden, glædelig jul, godt nytår og stor tak til de trænere, der har tålmodighed med mine underlige ideer.

Reklamer

3 meninger om “Slå igennem!

  1. Hvordan ser formlen så ud ved en stopbold, hvor man jo BREMSER ketsjerens fremdrift til så tæt på nul som muligt ved dennes kontakt med bolden, for ligeledes at gøre boldens hastighed over nettet så minimal som muligt? Nå den kan du jo lige arbejde lidt med i juleferien, god jul!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s