Knas i fysikken

Kort, navlepillende indlæg om egne frustrationer: Kroppen føles rigtigt slidt for tiden, selvom jeg i et par uger kun har spillet halvt så meget, som jeg plejer. Tirsdag spiller jeg normalt mod Lars, men i anledning af hans vinterferie var han skiftet ud med den tyske gentleman, Klaus Eberhardt, som har præcis samme styrke. Klaus er en anelse mere offensiv end Lars, men jeg har på det seneste haft held til at trykke ham tilbage og vinde vore kampe ved at spille aggressivt. Det gik også fint de første tre partier, og så, pludseligt, var depoterne tomme. Både arme og ben … Læs mere Knas i fysikken

25%

Formen er mildt sagt svingende for tiden, men overskriften refererer trods alt ikke til formkurven. I stedet for at besvære mig over halv- og heldårlige resultater og ditto undskyldninger, vil jeg sige lidt om de processer, der foregår i hovedet på tennisspillere. Tennis er et meget mentalt spil. Samtidigt er det en individuel sport, og den kombination synes at fremme udbredt hysteri. Selv de mest psykisk stabile spillere kan hyles ud af den af totalt ligegyldige detaljer som en fremmed lyd, en bold, der ligger forkert, eller farven på modstanderens trøje. For at jage den slags uvelkomne tanker på flugt … Læs mere 25%

…og at Rasmussen fra sit skjul ønsker os en glæd’lig jul

Det nåede jeg så ikke en gang, og det undskylder jeg meget. Det er mildest talt længe siden, at jeg har skrevet en personlig opdatering, og jeg skyder skylden et urimeligt hensyn til arbejde. Jeg har haft helt urimeligt travlt på arbejde de seneste adskillige måneder, så blog og formkurve er desværre blevet nedprioriteret. Til gengæld har jeg haft tid til andre ting som f.eks. – sammen med dygtige kolleger – at lande en stor forskningsbevilling om slidgigt i knæene, og hvis noget er tennisrelevant, er det vist denne fæle sygdom, der plager så mange modne tennisspillere i deres gladeste … Læs mere …og at Rasmussen fra sit skjul ønsker os en glæd’lig jul