…og at Rasmussen fra sit skjul ønsker os en glæd’lig jul

Det nåede jeg så ikke en gang, og det undskylder jeg meget. Det er mildest talt længe siden, at jeg har skrevet en personlig opdatering, og jeg skyder skylden et urimeligt hensyn til arbejde. Jeg har haft helt urimeligt travlt på arbejde de seneste adskillige måneder, så blog og formkurve er desværre blevet nedprioriteret.

Til gengæld har jeg haft tid til andre ting som f.eks. – sammen med dygtige kolleger – at lande en stor forskningsbevilling om slidgigt i knæene, og hvis noget er tennisrelevant, er det vist denne fæle sygdom, der plager så mange modne tennisspillere i deres gladeste alder. Der kommer måske mere om dette senere her eller på min faglige blog om biomekanik.

Selv er jeg også plaget af skader, og det går ud over en formkurve, som ellers var i en positiv udvikling. For nogle måneder siden sad jeg hjemme i min lænestol og hvilede ud efter en hård arbejdsdag, en hård tenniskamp – eller noget; måske havde konen sat mig til at vaske op…

Hvorom alting er, følte jeg pludseligt et lille blop inde i det venstre knæ, som om et eller andet gik løs. Det gjorde ikke ondt; det kildede nærmest en smule, men kort tid efter begyndte knæet at hæve op, og dagen efter var det tykt og ømt, og det har det faktisk været siden, dog i ganske langsom aftagen. Inden mine omsorgsfulde læsere begynder at foreslå, at jeg skal gå til lægen, vil jeg lige skynde mig at sige, at det har jeg skam været. Kort tid efter bloppet havde jeg alligevel en aftale med doktormanden angående noget øjenbetændelse. Da han havde tilset mine øjne og konstateret, at jeg blot var endnu en opmærksomhedssøgende simulant, bragte jeg knæet på bane. Den hvidkitlede herre drog et dybt suk og lod mig vide, at han kun kunne tilse et enkelt problem per konsultation. Det har sikkert noget med betalingen fra regionen at gøre.

”Skal jeg så bestille en ny tid og komme igen en anden dag?” spurgte jeg med træthed i stemmen over udsigten til igen at skulle hænge i konsultationens telefonkø af opmærksomhedssøgende simulanter og tage fri fra mit altopslugende arbejde.

”Nå, jamen for fortæl mig da om det,” forbarmede han sig. Jeg fortalte min historie om det lille blop, og uden videre undersøgelse af problemet tastede han en recept ind i systemet.

”Du kan hente noget ibuprofen nede på apoteket,” lod han mig vide og rakte hånden frem til afsked.

En pakke hestepiller og en hel del tid senere er knæet stadig hævet en smule og tillader ikke dybe knæbøjninger. Men så længe jeg går normalt på det, gør det ikke ondt bortset fra et skarpt jag fra tid til anden. Det er sådan set kun et problem, hvis jeg skal sidde på knæ eller hente en af min faste makkers korte og lave bolde, og det har han naturligvis fundet ud af, den skiderik. Han er for øvrigt læge, og der rumsterer en lille konspirationsteori i min hjerne, men lad nu det ligge, for den anden skade er faktisk værre:

Når jeg har spillet en halv til en hel time, sniger en smerte sig ind i den højre hofte. Den vokser gradvist og bliver i løbet af nogle partier meget generende. Jeg kan ikke sætte af med højre ben, så forhånden mister sin kraft, og serven går helt galt. Faktisk mistænker jeg, at serven er årsag til problemet. Det er nemlig opstået, efter jeg er begyndt at sætte mere af med benene i serven. Jeg håber, håber, håber, at det ikke er starten på slidgigt i hoften, selvom det unægtelig føles sådan. Så nu har jeg skruet ned for tennis en periode i håb om, at der er tale om en midlertidig overbelastning skabt af den nye serv. Hvis det er tilfældet, skal kroppen blot have tid til restitution og til at blive stærkere, så den kan bære den nye belastning.

Nu kommer vi til formkurven, og jeg ved ikke mine levende råd. Ideen med kurven er jo netop, at jeg skal indføre mine ufiltrerede indtryk hurtigt efter hver kamp og på den måde få et pseudo-objektivt gennemsnit ud af det. Men nu har jeg ikke ajourført den i lang tid, så jeg føler, at jeg skal indføre et gennemsnitsindtryk fra den forløbne periode. Resultatet lander på 100%. Hvis jeg ikke havde skadesproblemerne, ville det helt sikkert være mere, men i den nuværende situation vinder jeg kun ca. hver anden gang over min udspekulerede lægemakker, og det er netop definitionen på 100%

Jeg nåede ikke ”glædelig jul”, men måske er det endnu ikke for sent at ønske mine udholdende læsere et godt nytår.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s