25%

Formen er mildt sagt svingende for tiden, men overskriften refererer trods alt ikke til formkurven. I stedet for at besvære mig over halv- og heldårlige resultater og ditto undskyldninger, vil jeg sige lidt om de processer, der foregår i hovedet på tennisspillere. Tennis er et meget mentalt spil. Samtidigt er det en individuel sport, og den kombination synes at fremme udbredt hysteri. Selv de mest psykisk stabile spillere kan hyles ud af den af totalt ligegyldige detaljer som en fremmed lyd, en bold, der ligger forkert, eller farven på modstanderens trøje. For at jage den slags uvelkomne tanker på flugt benytter mange spillere sig af OCD-lignende ritualer, som leder ind i en automatiseret rytme, der ender i f.eks. en stabil serv. Derfor hiver Raphael Nadal ned i buksen og sætter håret hver gang, selvom han uden tvivl ved, at folk griner lidt ad ham.

Det mentale aspekt er ikke kun grinagtigt. Det er efter min mening også en af de vigtigste årsager til, at tennis er en sport, som er fantastisk for sundheden, måske især for spillere, der er ovre deres første ungdom. Som bekendt er det vigtigt at holde sig i form, og det gælder alle dele af kroppen. Vi fokuserer ofte på det fysiske, altså muskler, led, knogler, hjerte, lunger og den slags. Naturligvis er tennis som andre former for motion godt for disse dele. Mere overset er det måske, at hjernen også har brug for træning for at holde sig sund. Der har været en del forskning refereret i medierne for nylig, som understreger dette faktum; hjernen er på en måde også en muskel.

Når jeg spiller godt, kan jeg komme i en næsten hypnotisk tilstand, hvor jeg ikke behøver at spekulere meget over mine slag og taktik. Hjernen kører naturligvis stadig på højtryk med at omdanne sanseindtryk til beslutninger, som efterfølgende skal realiseres ved hjælp af komplicerede nerveimpulser til musklerne. Endnu hårdere bliver det dog for hjernen, når spillet ikke kører. Så koger hele hovedet for at få justeret de bevægelser, der ikke fungerer, og for at finde en taktisk kombination, som kan give mig blot en ganske lille fordel i forhold til spilleren på den anden side.

Og her kommer så tennis’ virkelige trumf over for motionscentrene, hvor folk okser formålsløst af sted, mens de kobler hjernen fra eller ser et afsnit af Singleliv på centerets TV-skærme, hvilket vist er det samme: Den hårdtarbejdende hjerne bruger op til 25% af kroppens metabolisme. Op til 25% af hele kroppens forbrænding finder sted i hjernens elværk for at skabe elektrisk strøm til tankeprocesserne og styringen af kroppens funktioner. Blondinerne i fitness-centeret overser i den grad en mulighed for at brænde nogle kalorier af, mens 80-årige tennisspillere holder både kroppen og roen i fantastisk form ved at dechifrere den gule bolds uforudsigelige bevægelsesmønstre.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s