Formkurven

Ømm, æh, bøh, jeg ved sgu ikke rigtigt, hvad jeg skal sige om formkurven. Jeg har ikke opdateret den siden 27. januar. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst, men jeg aner ikke, hvad jeg skal sige om den. Den har helt sikkert været nede, for jeg har haft en perlerække af skader, som jeg har udbredt mig om i tidligere indlæg: Hofte, håndled, ryg, knæ – en del af dem har jeg endnu. Og jeg har spillet både godt og skidt med meget korte mellemrum.

Vi kan jo tage weekenden som eksempel. Den bød på en forfærdelig indsats i min single i holdkampen i serie 2 mod Chang, tåleligt spil i double og derefter to helt ufortjente finalepladser i Aalborg Open. Det sidste er ikke falsk beskedenhed, for jeg fik reelt to finalepladser ved at vinde en enkelt kamp i turneringen. Sådan kan det gå, når modstanderne falder som fluer med diverse skader. I min alder er det åbenbart en væsentlig kvalifikation overhovedet at kunne holde sig på benene. Jeg spillede i alt fire singler og tre doubler i løbet af weekenden, uden rigtigt at få kroppen op i gear og uden på noget tidspunkt at føle, at jeg ramte bolden godt.

I dag er det mandag, og jeg havde letsindigt sagt ja til at spille en af de altid udmorvende singler mod Lars i dag, selvom jeg forventede at være mør efter weekenden. Men det var jeg slet ikke. Kroppen var helt oppe i gear, og jeg vandt ret sikkert, hvilket er definitionen på 100% på formkurven.

Altså er det en lejlighed en opdatering – og så ikke flere ord i denne omgang. Jeg vender tilbage med et indlag om skader om føje tid.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s