Tennis forfra

For nogle uger siden skrev jeg her på bloggen om en af mine venner, som har fået en tennisalbue så slem, at han er begyndt at spille med venstre hånd. Jeg fik muligvis også skrevet, at jeg ikke selv har haft problemet, siden jeg lærte at bruge et ordentligt greb til min enhånds baghånd.

Nemesis har givet mig et ordentligt drag over nakken, for dårligt havde jeg trykket på send-knappen, før min egen albue begyndte at give problemer igen. Det startede med sommerferietennis i Blokhus i meget stærk modvind, som krævede ekstremt hårde slag. En lille ømhed blev gradvist større men kunne holdes i ave med ibuprofen og strækøvelser.

I går skete så katastrofen. Jeg ramte ved siden af en flugtning, og fik et utilsigtet ryk i armen. Så gik den lille smerte fra irriterende til akut, og jeg måtte helt opgive at spille videre. Jeg kunne næsten ikke serve og slet ikke slå baghånd længere. Nu, dagen efter, er jeg kommet til den konklusion, at jeg har en lille forstuvning i det led, hvor den ene underarmsknogle, radius, hæfter på overarmen. Forstuvninger kan tage lang tid om at gå over, så jeg kan imødese min efterårssæson samt afslutningsturen til Tyrkiet med JTU fordufte. Den slags kalder vi træls i Nordjylland.

Her, dagen efter, kan jeg nogenlunde slå forhånd og jeg kan nogenlunde serve, men jeg kan slet ikke slå baghånd. En holdkamp truer om to dage, og en anden i slutningen af ugen, og på begge hold er det lidt svært at mobilisere reserver på grund af andre spillere med forskelligt forfald. Jeg kan nok ikke gå i min kammerats fodspor og lære at spille med venstre hånd på to dage, men måske kan jeg nå at lære at slå en tohånds baghånd; den foregår jo også delvist med venstre hånd, og den belaster den højre på en helt anden måde.

Om det kan lade sig gøre, ved jeg ikke, men det er et interessant eksperiment. Jeg har aldrig slået tohånds baghånd før. Kan jeg nå at lære det godt nok på to dage til at spille med i Veteran A? Det er tennis helt forfra.

Jeg har et par forudsætninger, som taler til projektets fordel. Jeg ved, hvordan bolden skal rammes for at få den rigtige kombination af fart og spin (men kan ikke nødvendigvis gøre det), og så har jeg en gang spillet ishockey.

Det sidste lyder lidt mærkeligt, men et slagskud i ishockey har en vis lighed med en tohånds baghånd i tennis, og de fleste højrehåndede hockeyspillere inklusive mig har staven ud til venstre for kroppen og den venstre hånd yderst på staven på samme måde som en tohånds tennisbaghånd.

Derfor bookede jeg en time med boldmaskinen og gik i gang med at gentage en baghånd på kryds af banen den ene gang efter den anden. I starten slog jeg mere end halvdelen ud eller i nettet, men som med alle nye ting er de første fremskridt hurtige. Da timen var omme, kunne jeg sveddryppende konstatere, at langt de fleste slag nu kommer over nettet og ned på banen.

Der mangler stadig en masse snert i forhold til min elskede enhånds baghånd, og det er slet ikke sikkert, at jeg vil kunne gennemføre slaget med bare nogenlunde sikkerhed, når boldene kommer i alle mulige retninger og med forskellig fart og spin. Jeg er bare vildt fascineret på samme måde som da jeg startede med at lære at spille. Det er tennis forfra, og det er ret fantastisk. Jeg tager en omgang med boldmaskinen igen i morgen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s