Formkurven

…er en helt subjektiv måling. Dertil hører også, at min lyst til at opdatere den, når det går nedad, ikke er så stor. Det er helt sikkert en fejlkilde. Nu føler jeg, at det går opad igen, og så skal jeg da ikke tøve med at sprøjte en opdatering ud.

Det går som sagt bedre, men det har altså også været helt skidt. Som det vil være læsere af bloggen bekendt, døjer jeg med en tennisalbue, som jeg har erhvervet mig til ferietennis i modvind i Blokhus. En periode kunne jeg slet ikke spille, og når jeg forsøgte, blev albuen ofte værre. Men efter at have læst om de lærdes manglende viden om sagen besluttede jeg, at det nok hverken gør fra eller til at spille, så jeg har foretaget nogle frustrerende justeringer og er godt på vej både til at få en rask arm og til at forbedre mit spil.

Derfor ser formkurven nu således ud:

formkurve

Justeringerne er følgende:

  • Jeg slår tohånds baghånd. Det har været en hård fødsel, og dens kvalitet lader stadig meget tilbage at ønske. Jeg begynder så småt at få lidt stabilitet i den, og det hænder, at jeg slår en vinder. Det er bare rigtigt svært, og den er stadig en del under niveauet for min enhånds baghånd. Måske, dog, med den undtagelse, at tohåndsslaget er lidt nemmere at skabe vinkler med.
  • Jeg flugter også med to hænder i baghånden, og det er ikke ringere end mine flugtninger med een hånd (ok, de var heller ikke ret gode). Faktisk lidt bedre, måske. Det er ikke klassisk smukt, men med kræfterne fra to hænder kan man gøre flugtningen ukompliceret og direkte.
  • Og så har jeg ændret servebevægelsen lidt. Det er egentlig med inspiration fra Lars Elvstrøm, som besøgte mig tilbage i marts og gav mig en masse at tænke over. Det handler om at supplere underarmens pronation med noget indadrotation i overarmen. På den måde kan man ændre ketsjerens bane lidt, så man ikke behøver at bremse bevægelsen for at undgå at slå sig selv i de ædlere dele. Og nedbremsningen er netop det element i serven, der gør ondt i albuen. Faktisk tror jeg, at det har forbedret min serv med nogle procent, som kompenserer for den dårligere baghånd.
  • Endelig har jeg skiftet greb en smule til alle slag. Ikke ved at rotere ketsjeren i forhold til håndfladen, men ved at tage fat helt ude i enden af den, så jeg ikke kan vride ketsjeren rundt i slaget. Det skåner albue og håndled betydeligt. Det fjerner også nogle muligheder for at kontrollere ketsjeren. Dette kan igen kompenseres med en bedre og tidligere forberedelse af slaget, så det giver faktisk en bedre teknik, når man har vænnet sig til det.
  • Summa summarum lander vi på 100% igen. Jeg vandt knebent over Lars Thomsen forleden, hvilket er definitionen på 100%, og jeg blev ikke helt kørt over af Jakob Frandsen i går. Begge dele tyder på, at jeg er på rette vej, og formkurven er i vækst.

Mens jeg skriver dette, sidder jeg og ser Federer vinde over Djokovic efter uvirkelig god tennis af dem begge i O2 i London. Det sætter lige det hele i perspektiv. Godt, at man ikke skal måle sig mod dem.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s