Status på formen

Sommeren er fløjet afsted. Den er ikke helt forbi endnu, men turneringen er slut, og det er tid til at gøre status på formkurven og måske se lidt fremad.

Min tennisudvikling er blevet lidt anderledes med tiden, for når man er ny tennisspiller, lærer man hele tiden noget nyt og tager spring fremad. Som tiden går, bliver det sværere at gøre fremskridt, og alderen trykker jo også i stigende omfang, mest på grund af en stadig strøm af skader og behovet for at undgå overbelastning.

For omkring et år siden fik jeg en slem tennisalbue, som tvang mig til at lære at slå baghånd med to hænder. Nu er den ved at være en fuldgod erstatning for den gamle – lidt dårligere i nogle henseender og lidt bedre i andre.

Den minder mig om, at tennis er et langsigtet projekt. Det er fedt, når man lærer noget nyt eller tager et skridt fremad, men det er altid små svingninger, og man skal huske at holde øje med de langsigtede mål, hvis man vil have fremgang. Udviklingen går så langsomt, at man nogle gange kan få fornemmelsen af, at den er gået i stå. Derfor er formkurven også filtreret. Den blå kurve er de små udsving, og den røde kurve er en udglattet version, som skulle vise de overordnede tendenser. Som man kan se, har det knebet lidt de seneste par år med at skabe varige forbedringer, hvilket skyldes alle de ovenstående problemer.

formkurve

Hvad skal der så til? Hvordan får jeg noget varig fremgang? Jeg vil gerne starte med at forklare et styrkeparadoks, som jeg har observeret: Jeg spiller med mange forskellige modstandere. De bedste er knaldhamrende divisionsspillere, og de dårligste er nogle halv- og helgamle veteraner, som bedst kan holde til at “stå en double”. Der er meget stor styrkeforskel mellem dem og divisionsspillere, og hvis sidstnævnte spiller mod førstnævnte, så får disse ikke et ben til jorden.

Når jeg spiller mod divisionsspillerne, så kan jeg på de bedste dage slippe afsted med et knebent nederlag. Når jeg spiller mod de helgamle veteraner, så må jeg på de dårligste dage nøjes med en kneben sejr eller endda finde mig i at tabe. Det ville ikke ske for spillere, som er et niveau bedre end mig, og her ligger måske nøglen til det næste skridt på rangstigen: Bedre spillere end mig har frem for alt bedre sikkerhed og konsistens.

Jeg kan såmænd også udpege det præcise element af mit spil, der er problemet. Når jeg har konstrueret et point, bliver udfaldet i bedste fald, at den pressede modstander slår en kort og blød bold, som lander midt på min banehalvdel. En god spiller ville have forudset denne situation. Han ville allerede være rykket frem. Måske flugter han bolden væk, og måske lader han den springe, hvorefter han fra positionen midt på sin egen halvdel har god tid til at observere modstanderens position og slå bolden et andet sted hen med god vinkel og sikkerhedsafstand til linjerne.

Når det sker for mig, står jeg ofte forkert placeret og er ude af stand til at gøre noget fornuftigt ved bolden. Jeg vinder næppe mere end 50% af disse bolde. Resten laver jeg fejl på eller vender situationen til modstanderens fordel. Hvis man vinder mindre end halvdelen af sine gunstige positioner, så forsvinder hele formålet med at konstruere sine points.

Problemet er faktisk typisk for mange moderne tennisspillere, med western eller semi-western greb og et baglinjebaseret spil. Vi slår opad på bolden og får bolden til at komme ned igen ved at give den topspin. At skabe spin kræver en god kontaktkraft mellem bolden og ketsjerfladen. Hvis vi skal slå til en bold uden fart, så bliver kontaktkraften ikke så stor, og så kan vi ikke skabe det nødvendige spin. Når jeg kommer frem til en kort, blød bold, kommer jeg derfor ofte til at slå den ud af banen. For at undgå dette, må jeg gå tæt på netkanten, og så kommer jeg i stedet til at slå en del af boldene i nettet.

Jeg har brug for en træner til at hjælpe mig med dette problem. Jeg skal have skaffet mig:

  1. Et bevægelsesmønster, som får mig til at vælge at komme fremad på de rigtige tidspunkter.
  2. Et større spektrum af mulige slag at vælge imellem, herunder slices ned i hjørnerne af banen samt stopbolde.
  3. Bedre evne til at sætte mere spin og mindre fart i korte, lave, bløde bolde.

Første skridt i løsningen af et problem er naturligvis at erkende det. Nu må vi se, om nogen kan hjælpe mig over denne irriterende forhindring.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s