Godt nytår!

2016 har været lidt af et lorteår – ikke tennismæssigt, men sådan rent generelt. Kloden gisper efter vejret, brutale krige raser stadig tættere på Europa, terrorister spreder død og ulykke, og utilfredse befolkninger hopper på kontrafaktisk spin og driver de vestlige lande i favnen på populister med tvivlsomme forhold til demokratiske spilleregler. På det lidt mere nære plan gør vore egne politikere deres bedste for at demontere forskning og undervisning, så vi heller ikke kan imødese at finde løsninger på verdens udfordringer eller bare blive klogere helt generelt.

Det har også været et turbulent tennisår for mig personligt med op- og nedture. Massevis af skader har bremset udviklingen, men det sidste halvår har jeg været skadesfri, så formkurven slutter på toppen. Lad os tage en lille status:

Serven

Den er blevet meget bedre og er nu mit bedste våben.Når den kører, skal der en god spiller til at bryde den. Jeg har frem for alt fået væsentligt mere spin i serven. Det volder modtagerne en del problemer, fordi opspringet er svært at bedømme og returen er svær at styre. Jeg server ikke vanvittigt mange esser, men jeg server mange vindere, fordi modtagerne ikke kan styre bolden.

Jeg mangler stadig evnen til at kapitalisere på svage returneringer. Jeg er for langsom til at komme frem efter serven, og jeg tager for dårlige beslutninger om andetslaget.

Baghånden

Det fungerer hæderligt med to hænder. Når bolden ligger bekvemt, kan jeg slå hårdt og præcist, men der mangler sikkerhed især ved lave bolde, som skal krummes over nettet med topspin.

Forhånden

Her er der ikke så meget nyt under solen. Jeg bokser stadig med sikre løsninger på lave, bløde bolde, som jeg ofte forsøger at gøre for meget ved. Det er blevet lidt bedre, men det går laaangsomt.

Flugtninger

Det går relativt godt. De fleste er vist frustrerede over deres flugtninger, fordi det hører med til faget, at man nogle gange forkludrer oplagte vinderchancer, som ender i nettet eller udenfor banen. Når det er sagt, så går det hæderligt i double, hvor jeg står ved nettet i forvejen, og knapt så godt i single, hvor jeg skal flugte i løb frem mod nettet.

Smash er under forbedring, synes jeg, og jeg forsøger at tvinge mig til at gå frem på høje returneringer og turde smashe. Hvis man ikke prøver, så lærer man det jo aldrig…

Formkurven

…slutter på 115%, som er ny rekord. Tennis er altså et – desværre – ubetydeligt lyspunkt i en ellers trist verdenssituation. Der har sjældent været mere grund til at ønske hinanden et godt nytår.

formkurve

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s