Totenschläger 2

For 1½ år siden – ak ja, som tiden går – skrev jeg om min nye Totenschläger, Wilsons Pro Staff Roger Federer Signature. Den vejer samfulde 363 g med greb og strenge, og jeg havde lidt problemer med at holde til at spille med den, rent fysisk, og sluttede min beskrivelse med disse ord: ”Lige nu tænker jeg, at jeg langsomt skal lade kroppen vokse sig stærk nok til at håndtere den tungere ketsjer ved at skifte mellem den gamle og den nye. I dette tidsrum virker den nye ketsjer mest som et træningsredskab, der gør min krop stærkere, men … Læs mere Totenschläger 2

Med to hænder

Motorisk læring er en fascinerende proces at deltage i. Som jeg har skrevet i tidligere indlæg, har en tennisalbue tvunget mig til at begynde at slå baghånd med to hænder. Det er jeg ret ked af, fordi jeg elskede min enhåndsbaghånd, som er et elegant slag, og fordi skiftet har kostet lidt på styrken eller formkurven. Men lidt glad for det er jeg nu også, for et nyt slag kræver motorisk læring, og jeg har fundet ud af, at motorisk læring for mig er forbundet med stor lystfølelse. I et tennisslag danner krop, arm og ketsjer en kinetisk kæde, som … Læs mere Med to hænder

Er nogle underlag bedre end andre?

Hvad er dit favoritunderlag? Hvis du er ung, handler det måske om, hvad der passer bedst til dit spil. Hvis du er en ældre tennisspiller, bestemmer dine smerter i ankler, knæ og hofter sikkert dit favoritunderlag. I dette indlæg vil jeg præsentere en undersøgelse af forskellige underlags evne til at dæmpe kræfterne i benenes led. Hæng på gennem den tekniske forklaring, for resultaterne er både markante og – synes jeg – lidt overraskende. Om sommeren i Danmark er det sjældent et problem for de ældre spillere. Næsten al udendørs tennis i Danmark foregår på grus, som både er lidt blødt og har … Læs mere Er nogle underlag bedre end andre?

Ugens fugl er en skade

Den kække bemærkning er tyvstjålet fra min kollega, den navnkundige samfundsforsker Johannes Andersen, som for flere år siden havde en fritidsbeskæftigelse som fodboldtræner for mit hold i den tynde ende af serie 5. Allerede dengang og dét niveau, var skader en hyppig årsag til hovedpine hos en træner, som skulle stille hold til den kommende weekend. Kort efter holdt jeg selv op med at spille fodbold, fordi sporten er for hård ved mine aldrende ben. Tennis er på mange måder blidere ved kroppen, og forleden spillede jeg double med den fremragende idrætsmand Jørgen Ib Nielsen, som har vundet utallige danmarksmesterskaber i … Læs mere Ugens fugl er en skade

I got you on tape

Tennis er svært at lære, og det er på en gang sportens helt store fascinationskilde og dens Achilleshæl. Masser af begyndere dropper ud af sporten, fordi det tager for lang tid at nå til det punkt, hvor man pludselig føler, at man kan kontrollere bolden. Derfor ville det være fantastisk, hvis man kunne lære de vanskelige slag hurtigere og nemmere; hvis man kunne få lidt hjælp til at knække koden. Det handler om motorisk læring, og hvis vi tænker ordentligt over, hvad der skal til, så er det klart, at det er svært f.eks. at lære at serve. Man starter … Læs mere I got you on tape

Totenschläger

– eller hvordan jeg endte med en ketsjer på 340 g. Før jeg startede med at spille rigtig tennis, fik jeg ved en tilfældighed en rigtig fin ketsjer forærende. Det var en Babolat Pure Drive, som er en af de mest elskede ketsjere blandt elitespillere og har ry som noget af en fartmaskine. Da jeg så begyndte at spille, var det naturligvis med denne glimrende ketsjer. Som alle nybegyndere døjede jeg med teknikken i det svære spil. En dag spillede jeg mod en god ven, Peter, som var noget bedre end mig. Efter han havde banket mig eftertrykkeligt i to … Læs mere Totenschläger

Slå igennem!

Jeg begyndte at spille tennis for cirka fem år siden og var heldig på min vej at møde en række fantastiske og engagerede trænere, som bearbejdede mine underlige teknikker med stor tålmodighed. Det har ikke altid været lige nemt for dem. Jeg har en naturvidenskabelig baggrund. Jeg stoler på naturlovene, og jeg har en – synes jeg selv – sund skepsis over for dogmer og antagelser fremført af fortalere, som ikke selv forstår dem. Derfor er jeg en ret påståelig elev og kan være lidt af en prøvelse for trænere, som har en mening om den ”rigtige” måde at gøre … Læs mere Slå igennem!

Strengfetich

”Jeg tror, at jeg er ved at blive strengfetichist,” sagde en af mine tennismakkere til mig forleden. Han havde oplevet, at en ny opstrengning havde gjort en stor positiv forskel på hans spil. Jeg kan godt forstå ham, for jeg har haft den samme oplevelse med negativt fortegn, da jeg i to omgange investerede i billige ruller med strenge fra ikke-så-anerkendte leverandører i den formodning, at de kendte producenters anbefalinger af egne produkter handler mere om hype end om realiteter. Nu har min makker altså haft en positiv oplevelse med et anerkendt mærke, mens jeg har haft problemer med noget … Læs mere Strengfetich

Oprejsning til serven

Formkurven har rettet sig en smule efter en klar og forventet sejr over Leif Carlsen i går og en tæt gevinst mod Steen Andersen i dag. Steen har været plaget af dårligt syn et stykke tid, og det har fået fejlprocenten til at stige,  men nu er han begyndt at bruge briller, og så er han med sin fine teknik en trussel for alle habile spillere. I går mod Leif kørte min serv stadig ikke; den har været i krise et stykke tid, og det fortsatte i kampen mod Steen. Men så besluttede jeg mig for at tvinge mit servegreb helt … Læs mere Oprejsning til serven

Pleje af grusbaner

Tennis er en underligt dogmedrevet sport. Trænere, ledere, forældre, tilskuere, spillere og alle andre involverede har alle deres egne meninger om den rigtige taktik, opstrengning, slagteknik, valg af ketsjer, træningsmetoder, sko, kost og alt muligt andet. Hvis man er erfaren i sporten eller har gået på kurser, så har man måske noget viden om den rigtige måde at slå en baghånd eller kan anbefale en opstrengning. Men alligevel forandrer tingene sig. De unge spillere i dag slår en helt anden baghånd end i gamle dage, og selvom Björn Borg blev verdens bedste med ketsjere, der var strammet så hårdt op, … Læs mere Pleje af grusbaner