Godt nytår!

2016 har været lidt af et lorteår – ikke tennismæssigt, men sådan rent generelt. Kloden gisper efter vejret, brutale krige raser stadig tættere på Europa, terrorister spreder død og ulykke, og utilfredse befolkninger hopper på kontrafaktisk spin og driver de vestlige lande i favnen på populister med tvivlsomme forhold til demokratiske spilleregler. På det lidt mere nære plan gør vore egne politikere deres bedste for at demontere forskning og undervisning, så vi heller ikke kan imødese at finde løsninger på verdens udfordringer eller bare blive klogere helt generelt. Det har også været et turbulent tennisår for mig personligt med op- … Læs mere Godt nytår!

Status på formen

Sommeren er fløjet afsted. Den er ikke helt forbi endnu, men turneringen er slut, og det er tid til at gøre status på formkurven og måske se lidt fremad. Min tennisudvikling er blevet lidt anderledes med tiden, for når man er ny tennisspiller, lærer man hele tiden noget nyt og tager spring fremad. Som tiden går, bliver det sværere at gøre fremskridt, og alderen trykker jo også i stigende omfang, mest på grund af en stadig strøm af skader og behovet for at undgå overbelastning. For omkring et år siden fik jeg en slem tennisalbue, som tvang mig til at … Læs mere Status på formen

Lyse tider

En måneds tid inde i udendørssæsonen er det tid til en lille status. Det går stort set fint. Vi har spillet to holdkampe i serie 3, som vi blev nedrykket til fra en midterposition i serie 2 i sidste sæson. Op- og nedrykning er lidt stokastisk hos Jyllands Tennisunion, hvor den vigende tilmelding af hold tvinger unionen til at ryste posen med spillepuljer alvorligt inden hver sæson. Måske er det udmærket, for vi har mistet nogle rigtigt gode spillere siden sidste år. I deres fravær er jeg forfremmet til 1.-single og har heldigvis vundet begge mine single-kampe sikkert og begge … Læs mere Lyse tider

Grusform

Den er bestemt ved at komme. Hvert år tager det ca. to uger for mig at vænne mig til at spille på grus, mens jeg kan vænne mig til at spille indendørs i løbet af ½ time. Derfor holder jeg også helt op med at spille indendørs, når jeg først har sat mine ben på gruset om foråret. Med hensyn til at vænne sig til grus, så hjælper det en del med en uge i Club Alibey i Tyrkiet (se billedet) sammen med resten af slænget fra Jyllands Tennis Union. Stedet er både paradisisk og udstyret med 62 grusbaner. Dertil … Læs mere Grusform

Formkurven

…er en helt subjektiv måling. Dertil hører også, at min lyst til at opdatere den, når det går nedad, ikke er så stor. Det er helt sikkert en fejlkilde. Nu føler jeg, at det går opad igen, og så skal jeg da ikke tøve med at sprøjte en opdatering ud. Det går som sagt bedre, men det har altså også været helt skidt. Som det vil være læsere af bloggen bekendt, døjer jeg med en tennisalbue, som jeg har erhvervet mig til ferietennis i modvind i Blokhus. En periode kunne jeg slet ikke spille, og når jeg forsøgte, blev albuen … Læs mere Formkurven

Formkurven

Ømm, æh, bøh, jeg ved sgu ikke rigtigt, hvad jeg skal sige om formkurven. Jeg har ikke opdateret den siden 27. januar. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst, men jeg aner ikke, hvad jeg skal sige om den. Den har helt sikkert været nede, for jeg har haft en perlerække af skader, som jeg har udbredt mig om i tidligere indlæg: Hofte, håndled, ryg, knæ – en del af dem har jeg endnu. Og jeg har spillet både godt og skidt med meget korte mellemrum. Vi kan jo tage weekenden som eksempel. Den bød på en forfærdelig indsats i … Læs mere Formkurven

Knas i fysikken

Kort, navlepillende indlæg om egne frustrationer: Kroppen føles rigtigt slidt for tiden, selvom jeg i et par uger kun har spillet halvt så meget, som jeg plejer. Tirsdag spiller jeg normalt mod Lars, men i anledning af hans vinterferie var han skiftet ud med den tyske gentleman, Klaus Eberhardt, som har præcis samme styrke. Klaus er en anelse mere offensiv end Lars, men jeg har på det seneste haft held til at trykke ham tilbage og vinde vore kampe ved at spille aggressivt. Det gik også fint de første tre partier, og så, pludseligt, var depoterne tomme. Både arme og ben … Læs mere Knas i fysikken

En våd uge

Den forløbne uge har budt på en del ufrivillig pause på grund af hofteskade og regnvejr. Førstnævnte har heldigvis den karakter, at den forsvinder af sig selv, når den får ro, så regnvejret har gjort den godt. Derfor er det også blevet til klare sejre over unge, fremadstormende Lei Shuai indendørs og Lars Thomsen på grusbanen. Sidstnævnte er simpelthen definitionen på 100% på formkurven, så det må vi hellere få ført ind. Læs mere En våd uge

Oprejsning til serven

Formkurven har rettet sig en smule efter en klar og forventet sejr over Leif Carlsen i går og en tæt gevinst mod Steen Andersen i dag. Steen har været plaget af dårligt syn et stykke tid, og det har fået fejlprocenten til at stige,  men nu er han begyndt at bruge briller, og så er han med sin fine teknik en trussel for alle habile spillere. I går mod Leif kørte min serv stadig ikke; den har været i krise et stykke tid, og det fortsatte i kampen mod Steen. Men så besluttede jeg mig for at tvinge mit servegreb helt … Læs mere Oprejsning til serven

Udebaner

Der var en gang, hvor jeg følte mig højt hævet over tennisspillernes idiosynkrasier som f.eks. at slå bolden i jorden et bestemt antal gange eller overhovedet at bekymre sig om underlag eller støj i baggrunden. Jeg fandt tennisspillere hysteriske og pivede. Det var den gang.  Nu om dage skal der næsten ingenting til at slå mit spil helt i stykker, og den mindste forstyrrelse kan få mig til at fejle et slag totalt. Op til sommerferien tabte jeg en holdkamp-match klart i Fjerritslev i et skrækkeligt stormvejr.  Efterfølgende har jeg har tilbragt sommerferien i Blokhus, og det var åbenbart udebane … Læs mere Udebaner